Islands Brygge 32B, 1. 107., 2300 København S

Gemini Residence, kaldes den på klingende nydansk...

Andet

Specifikationer

Lejlighed
  • Boligareal:185 m2
  • Værelser:3
  • Bygget/ombygget:1963/2005
  • Energimærke:
    C

Gemini Residence, kaldes den på klingende nydansk...

Gemini er latin og betyder tvillinger, og det giver jo meget god mening, når man ser på den gamle frøsilo på Islands Brygge. Gemini Residence, kaldes siloen i dag på klingende nydansk, som nok er mere siamesiske tvillinger end bare tvillinger, for siloerne i den gamle sojakagefabrik fletter sig ind i hinanden i et arkitektonisk mesterværk. 84 lejligheder er her, alle bygget uden på siloerne, og de kunne ikke ligge bedre i deres eget 8-tal lige ved Bryggebroen og lige over for Fisketorvet.

Lejligheden på Islands Brygge 32b ligger lige ud til badevandet, og alle 185 m2 er vendt mod vandet. Det samme er terrassen, der er lang som lejligheden med eftermiddags- og aftensol. Gemini Residence stod færdig i 2005. Det indvendige af 8-tallet er en tom skal med foyer, trapper og elevator, og det hele ligger under et gennemsigtigt tag. Det er nytænkning, der vil noget. Kvarteret med den gamle sojakagefabrik er omdøbt til Havnestad, hvor en del af de gamle bygninger enten er restaureret eller ombygget. Gemini Residence, Pressesiloen, Zeppelinerhallen og Wennbergsiloen er nogle af dem.

De er alle børn af et slidt, industrielt område, men Islands Brygge har de sidste snart 25 år udviklet sig til det mest hippe og eftertragtede kvarter. Fra at vende ryggen til vandet, vender det i dag krop og ansigt mod København på den anden side af vandet. Kreativ byplanlægning med havnebad og promenadeliv gør, at Bryggen og Havnestad i dag står som et raffineret miks af moderne byliv med nærmiljø, caféer og lækre butikker. Byens bedste kulturtilbud er lige på den anden side af vandet. Bryggen har rammerne, som med broer og havnebus forbinder det bedste af alt.

Ledige P-pladser er der ikke mange af på Bryggen, men som ejer følger der en parkeringsplads med. Den ligger under ejendommen med elevator op til lejligheden. Det er ikke biler, der dominerer Bryggen, det er cykler og ladcykler derimod, på cykelstier med indkøbsposer, børn og kærrester som uskyldsrene passagerer på ladet.

Udforsk andre
Lejligheder til Salg

NYHED
Lergravsvej 56, 3. th., København S

Lejlighed

Lergravsvej 56, 3. th., København S

Pris

4.500.000 DKK

Ejerudgift

4.520 DKK

Boligareal

80 m2

Værelser

2

Islands Brygge 76, 10. 4., København S

Lejlighed

Islands Brygge 76, 10. 4., København S

Pris

20.000.000 DKK

Ejerudgift

5.731 DKK

Boligareal

164 m2

Værelser

5

Rosenvængets Hovedvej 50, st. mf., København Ø

Lejlighed

Rosenvængets Hovedvej 50, st. mf., København Ø

Pris

11.900.000 DKK

Ejerudgift

7.272 DKK

Boligareal

123 m2

Værelser

3