Hvidørevej 61, 2930 Klampenborg
Her begyndte bananerne deres liv i Danmark

Specifikationer
Villa
- Boligareal:118 m2
- Grundareal:608 m2
- Kælder:53 m2
- Værelser:4
- Garage:35 m2
- Byggeår:1956
- Energimærke:D
Her begyndte bananerne deres liv i Danmark
Hvidørevej har bogstavelig talt Dyrehaven i baghaven og Øresund i forhaven. Den begynder som en sidevej fra Klampenborgvej for derefter at kile sig igennem Christiansholms Batteri ned til den gamle og nye strandvej og Øresund. Tidligere var den en vandfyldt kanal. Med Christiansholmsfortet på toppen blev batteriet opført 1892 som en del af Københavns Befæstning. Fortet kaldes også Bananfortet, fordi alle importerede bananer til Danmark tidligere blev sorteret her. Hvidørevej er en vej med karakter, Mogens Lassens berømte hus ligger på toppen af fortet.
Hvidørevej 61 er bygget i 1953 og er på 118 m2 med en underetage på 53 m2. Det er et hus med mange muligheder på én af de gode adresser i Klampenborg. Med gode institutioner, skoler, gymnasie, skov, Dyrehavsbakken og Bellevue Strand får børnefamilien det godt her.
Grunden er på 608 m2 med en have, der ikke forlanger meget tid af sin ejer. Alt er sundt og vedligeholdt, men huset er også en invitation til fornyelse, til nye øjne, modernitet og en kærlig hånd. God fornøjelse.
Skovshoved Havn ligger nogle få hundrede meter ned ad kystvejen. Havnen er én af de store lystbådehavne på kysten med en aktiv sejlklub. Klubben er kendt for sin optimistbådsafdeling. Bellevue Strand og den ikoniske Strandpark ligger nogle få hundrede meter den anden vej ad kystvejen. Bellevue Strandpark er tænkt og tegnet af arkitekt Arne Jacobsen. Hvidøre Batteri blev nedlagt i . Det er i dag udstykket og bebygget med villaer. Men ammunitionsmagasinet er bevaret med indskriften HVIDØRE over indgangen.














