Hostrupsvej 1A, 3400 Hillerød
Et barn er født på 155 etagemeter i Bethlehem ...
Specifikationer
Lejlighed
- Pris:7.250.000 DKK
- Ejerudgift: 5.532 DKK
- Boligareal:133 m2
- Værelser:4
- Bygget/ombygget:1896/2021
- Energimærke:A2015
- Tjek boliglån
Et barn er født på 155 etagemeter i Bethlehem ...
Han var præst, digter og højskoleopfinder, NFS Grundvig, og så skrev han den julesang til børn, de fleste af os synger med and og flæskesteg i maven, når vi med hinanden i hånden går omkring juletræet. Men Bethlehem er ikke kun en by i Palæstina, hvor Jesus er født. Bethlehem er også et tidligere missionshus i Hillerød, hvor en noget utraditionel lejlighed blev født i tårnet for et par år siden. Amen, får man lyst til at sige som afslutning på en omfattende og krævende ombygning.
Tårnlejligheden er mageløs, intet mindre, og det er bygningskroppen med en murers mesterskab og håndtering af den røde, klassiske mursten også. Selv om et missionshus ikke er en kirke, er det kirkens arkitektur, sjæl og ånd, der dominerer lejligheden. Højt til loftet, selvfølgelig, med op til 4 meter føler enhver sig lille og lydig. Gotiske rundbuevinduer fra gulv til loft, kobber på tårnspiret og en entré fra gaden, som var vi i våbenhuset med korstegn og højtidelighed i en dansk landsbykirke. 155 etagemeter bolig er her fordelt på 3 niveauer. Er det en usædvanlig lejlighed man leder efter bygget i de allerlækreste materialer, så findes den næppe mere usædvanlig og karakterfuld end her. Her er flere terrasser med udgang fra køkken og opholdstue. Privat parkering generøst til 2 biler med privat ladestander. Ja, en guddommelig bolig midt i kongernes Hillerød.
Alt i Hillerød er i gåafstand. Det gælder skoven med mountainbike-, løbe- og cykelruter lige om hjørnet, de lækre butikker i centrum, Hillerød Station og smukke, smukke Frederiksborg Slot med park, slotshave og slotssø, det er en gåtur på 5 minutter. Der bor små 34.000 mennesker i Hillerød, tidligere en dagsrejse for hest og rytter fra København, i dag en tur på 40 minutter med tog gennem byen helt ud til Ørestad. Hildis er et gammelt, dansk navn til en mand, og -rød er det, der er tilbage, efter skoven er ryddet og blevet til en rydning. Med tiden er Hildis rydning blevet til Hillerød, og sådan har gamle byer altid en historie.
Teamet
Kontaktperson
Ivan Eltoft Nielsen
Ansvarlig indehaver
Ejendomsmægler & valuar MDE
ivan@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05
Sagsbehandler
Freja Klindt
Trainee
freja@eltoftnielsen.dk
32 42 29 60