Helsingørsgade 51, 3400 Hillerød
Slotssøpalæet med udsigt til renæssancen …
Specifikationer
Villa
- Pris:19.995.000 DKK
- Ejerudgift: 19.117 DKK
- Boligareal:373 m2
- Grundareal:3.695 m2
- Byggeår:1910
- Energimærke:C
- Tjek boliglån
Slotssøpalæet med udsigt til renæssancen …
Renæssancen er en af de modigste tider af alle tider, fordi den turde gå tilbage til antikkens, blomstrende verden for at hente inspiration til en genfødsel af videnskab, filosofi, litteratur og politik. Renæssance kommer fra fransk renaissance, som betyder genfødsel, og renæssancen ses i dag som broen mellem middelalderen og nyere tid. Den lidt senere europæiske oplysningstid er barn af renæssancen, og netop den tid forklarer forskellen mellem logik og videnskab og magtfuld religion og middelalderlig overtro.
I arkitekturen genskabte renæssancen de perfekte former, som antikkens kunstnere havde skabt. Som et mesterligt eksempel på det står Frederiksborg Slot i Hillerød på sin egen ø som noget af det fineste, renæssancearkitekturen har bygget. Ja, set fra ejendommen på Helsingørsgade 51 er der intet andet i udsigten end renæssancen.
Slotssøpalæet, bliver det ikke helt tilfældigt kaldt. Det er en højtliggende ejendom bygget med mesterskaber af håndværk, som mennesker har øvet sig på siden antikken. Her er den smukkeste stuk, de fineste træudskæringer, høje paneler og svungne trappeløb. Sådan bygger ingen i dag, desværre. Romerne vidste, at håndværk, æstetik og symmetri glæder øjet og det menneskelige sind, det har vi brug for. Her er 373 m2 bolig og 207 m2 højloftet kælder med den smukkeste udsigt til Frederiksborg Slot og Slotssøen. Med direkte adgang fra haven til slotsstien går turen forbi barokhaven, Badstueslottet og Frederikborg Slotskirke. Det er en lise for sjælen at gå turen rundt om slottet, som Christian den 4. byggede i begyndelsen af 1600-tallet, den gang Nordens største renæssanceanlæg. Slotssøpalæet kan ikke ligge smukkere med solnedgang i søvandet.
Hildis er et gammelt, dansk navn til en mand, og -rød er det, der er tilbage, efter skoven er ryddet og blevet til en rydning. Med tiden er Hildis rydning blevet til Hillerød, og sådan har gamle byer altid en historie. Hillerød har i dag små 34.000 indbyggere. Her er gode institutioner, skoler, gymnasier og et rigt kulturliv inden for sport, kunst og musik.
Vejenfra København tilHillerød hed tidligere Kongevejen, såkongernekunne finde vejtil slottet.Fra Hillerødhedder vejeni dag Københavnsvejindtil skoven ender, og medden logik er det nok fordikongerneogså skal kunnefinde hjem igen.
Teamet
Kontaktperson
Ivan Eltoft Nielsen
Ansvarlig indehaver
Ejendomsmægler & valuar MDE
ivan@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05
Sagsbehandler
Alexander Toft Rasmussen
Salg & vurdering
alexander@eltoftnielsen.dk
26 22 76 26