Gyvelvej 46, Kildekrog, 3100 Hornbæk
Her holder græs og vilde blomster fest ...
Her holder græs og vilde blomster fest ...
Hornbæk er én af de ældste sommerhusbyer i Danmark. Hornbæk har lyset fra Øresund og Kattegat, og fordi den ligger kun små 50 kilometer fra København, så blev byen naturligt den sommerhusby, som først fik kunsternes og borgerskabets opmærksomhed. Sommerhusene på højderyggen nord for Villingebækvej er det gamle Hornbæk. Det er her, de store grunde med de store huse og det afslappede vejnet med gamle grusveje ligger. Det er kvarteret for sommerhusene, der gerne vil være på landet, men også tæt på byen, skoven og vandet.
Sådan et hus ligger der på grusvejen Gyvelvej med carport, selvfølgelig, til bil og cykler. Det er bygget i 1907, og ja, det er et af de tidligste sommerhuse i Hornbæk. Med 108 m2 og et anneks på 20 m2 er her plads til familien med børn og venner på besøg. Lækkert, nyt køkken og badeværelse, og i disse tider med høje energipriser er det godt med energibesparende jordvarmeanlæg fra 2017. Det er isoleret som et helårshus, så det er et sommerhus, der byder velkommen hele året. Grunden er en naturgrund, en ugeneret hjørnegrund på 1.525 m2 med biodiversitet i haven, hvor græs og vilde blomster holder fest. Alt er sommerhushyggeligt med sol på de 2 terrasser, altså morgen – og aftensol. Og så er der bare 700 meter i klipklapper til en af de bedste sand- og badestrande på Sjælland. Turen til indkøb i Hornbæk by er 6 minutter på cykel.
Tiden må gerne gå langsomt på Nordkysten, og det gør den i sommerhusene i Hornbæk. Nogle elsker Hornbæk og langsommeligheden så meget, at de vælger at bo her hele året. Vandet er stadig Øresund, Kattegat begynder ved Nakkehoved Fyr.





















Teamet

Kontaktperson
Lars Lyngholm Eriksen
Partner/filialchef Nordkysten
Ejendomsmægler MDE
lars@eltoftnielsen.dk
60 40 72 92

Sagsbehandler
Maria Løbner Lomidze
Trainee
loebner@eltoftnielsen.dk
49 19 31 00