Gl Strandvej 238, 3050 Humlebæk
Gl Strandvej 238
Specifikationer
Villa
- Boligareal:137 m2
- Grundareal:531 m2
- Værelser:5
- Bygget/ombygget:1942/2007
- Energimærke:D
Gl Strandvej 238
Uden bopælspligt
Denne lyse villa har mange forcer – og med en fantastisk udsigt til Øresund, en pragtfuld have og en suveræn beliggenhed ved stranden får I fortrinlige rammer her i Sletten.
Ejendommen fra 1942 præsenterer sig med en sortmalet træfacade og et matchende tag i flot kontrast til de hvidmalede gavle. Husets hjerte er den åbne forbindelse mellem stuen og køkkenet, der skaber en let og indbydende stemning. Den forstærkes yderligere af de store vinduer, som både sikrer en enestående udsigt til vandet og gavmildt trækker dagslyset ind, mens pejsen bliver det foretrukne samlingspunkt i vinterhalvåret.
Designa-køkkenet fremtræder elegant med træelementer og stenbordplader – akkompagneret af matchende mosaik på væggen og et smukt stukloft. Det er udstyret med lækre hvidevarer, heriblandt Samsung-amerikanerkøleskab, integreret Miele-kaffemaskine og Miele-ovn i ergonomisk højde. Videre er der et badeværelse med brus, mens stueplanet fuldendes af et værelse og et bryggers.
På førstesalen finder I endnu et badeværelse, som er særligt komfortabelt med både spabruseniche og spabad. Heroppe er der også et walk-in-closet og master bedroom, hvor den ekstra charme tilføjes i form af de hyggelige skråvægge og synlige bjælker, og boligen fuldendes med terrasse og altan med eftermiddags- og aftensol.
Udenfor kan I se frem til en dejlig have med frodige buske, farverige blomster og to skønne terrasser, som indbyder til kølig rosé under åben himmel, mens I beundrer det smukke vue til vandet. Afslutningsvis får I også en carport, ligesom huset har et Weishaupt-gasfyr fra 2017 og centralstøvsuger. Beliggenheden er suveræn med en strand foran huset, der inviterer på friske dukkerter, ligesom der er kort afstand til Restaurant Sletten, havnen og skoven. På cykel er der ikke langt til Louisiana Museum og den smukke rhododendronpark ved Nivaagaard. Endelig får I nem adgang til motorvejen, ligesom køreturen til Københavns centrum kan klares på omtrent en halv time.