Egeholms-Ager 6, Udsholt, 3250 Gilleleje
Lige til at tage på
Specifikationer
Fritidshus
- Boligareal:106 m2
- Grundareal:1.200 m2
- Værelser:5
- Byggeår:1974
Lige til at tage på
Meget charmerende sommerhus med lækker indretning, fredelige omgivelser, fem soveværelser og en opvarmet pool gør dette til et luksuøst fritidshus på 106 m2, som er lige til at tage i brug. Det oprindelige hus fra 1974 blev totalrenoveret i 2017 og fremstår som et nybygget hus med en høj grad af komfort og alle moderne bekvemmeligheder. Centralt i huset finder man det stilfulde køkken, som ligger ud i et med stuen og spisestuen, hvorfra der er udgang til terrassen og pool området. Pladsen i huset er godt udnyttet med tre værelser og et meget lækkert badeværelse. Dertil kommer et stort flot anneks med to store værelser og også her et meget lækkert badeværelse. Både hus og anneks er isoleret til at blive brugt hele året. I haven er den altoverskyggende attraktion den store pool. Her kan både børn og voksne boltre sig, og da den er opvarmet, kan den også bruges i ydersæsonerne. Bagefter kan man slå sig ned i en solstol på det store omgivende terrasseområde. Den 150 m2 store terrasse, som strækker sig rundt om næsten hele huset, føjer en ekstra dimension til huset, idet den udgør et udendørsrum, som er en naturlig forlængelse af indendørsarealet. Terrassen er lavet i IPE-træ, som er vedligeholdelsesfrit. Grunden er på 1.200 m2. Haven er lukket og nem at holde; man behøver således ikke bekymre sig om havearbejde, men kan koncentrere sig om samværet med familien, når man er her. Huset ligger på en lukket vej i et fredeligt sommerhusområde med hyggelige stisystemer, og uden udefrakommende trafik er her trygt at færdes. Her er under en kilometer til en dejlig badestrand og kun ti minutter til Gilleleje med shoppemuligheder og caféer og restauranter ikke mindst omkring den charmerende havn. Børnene vil elske den nærliggende besøgsgård Smidstrup-Farmen, og området byder desuden på storslåede naturområder. Disse omfatter selvfølgelig den smukke kyststrækning og derudover fx det fredede engområde ved Rågegården også et dejligt udflugtsmål. Her er nemt at komme til, og selvom man føler sig langt væk fra al ting, har man strand, byliv og indkøbsmuligheder inden for kort afstand.