De Conincks Vej 21, 2840 Holte
Absolut ingen grund til beskedenhed her...
Specifikationer
Villa
- Boligareal:329 m2
- Grundareal:3.835 m2
- Kælder:72 m2
- Værelser:5
- Garage:26 m2
- Bygget/ombygget:1900/2009
- Energimærke:D
Absolut ingen grund til beskedenhed her...
Smukke, markante ejendomme har brug for plads til sine beundrere. Og det må siges at være en aftale mellem den sidste ejendom på De Conincks Vej og al den natur, der omgiver den. Absolut ingen grund til beskedenhed her: med en høj placering direkte ned til Vejlesø bliver beliggenheden ikke bedre i Holte. Storkøbmanden Frédéric de Coninck har lagt navn til vejen. Ja, det var ham, der byggede Næsseslottet i 1783 ud til Furesøen for enden af Dronninggårds Allé.
De Conincks Vej 21 er en af de smukke palævillaer fra begyndelsen af 1900-tallet, og som det gælder for palævillaer, er den håndværk i dansk særklasse. Her er 329 m2 og 72 m2 kælder. Hertil et separat gæsteanneks på 50 m2 samt garage. Den bærer vægten af alle indretnings- og tilpasningsmuligheder i sig. Den kan indrettes tungt og barokt med stuk og paneler, og den kan begejstre den moderne, æstetiske sjæl med minimalisme og møbler inspireret af møbler med efternavne, med så lidt som muligt, så slankt og så nutidigt. Sprossevinduerne, stukkaturen, træudskæringerne og vægpanelerne, uanset indretning, håndværket skal nok sørge for at give det hele positur, mening og attitude. Det er, hvad håndværk kan. Alt er renoveret med herunder også nyt tag. Grunden er på 3.835 m2 med bade- og bådebro i vandkanten og et mindre skovstykke. Alt er lige til at flytte ind i.
Dronninggårdskvarteret er kvarteret med nogle af de bedst beliggende ejendomme i Danmark. Det er et meget stille kvarter med kort cykelvej til dagsinstitutioner og Dronninggårdskolen, en af landets bedste skoler. Holte Midtpunkt med alle indkøb ligger på den anden side af søen. Naturelskerne får Næsseskoven, Geelskov, Kollemosen og Malmmosen lige om hjørnet.