Calle Isabel Allende Vial 8, 29679 Benahavis Spanien, 2967 Benahavis, Spanien
Herfra til Evigheden
Herfra til Evigheden
Bygget på kanten af Benahavis Natural Park er det kun naturen selv, der kan forandre udsigten. Menneskers lyst til at bygge veje, ejendomme og byer får ikke plads her. Casa Colinas er absolut ikke den eneste villa af meget høj kvalitet på den spanske solkyst. Dem er der flere af, og det gælder især dem, der ligger lidt tilbagetrukket fra kysten oppe i bjergene. Heroppe er der uforstyrret fred og ro, her er der storslåede udsigter midt i bjergnaturen til vandet i Middelhavet og så dybt som til bjergene i Marokko.
Den sidste villa på kanten af en fredet nationalpark
I et privat, aflukket og videoovervåget område 10 minutter oppe i bjergene bag Marbella er udsigten fra Casa Colinas ganske særlig. Med 450 meter over havet er det bygget ind i en syd- og vestvendt bjergskråning og ligger solitært som den sidste villa på kanten af en fredet nationalpark. Alt i udsigten er naturens egen ned gennem dalen til kystlandet og Middelhavet.
Som fredet nationalpark vil intet forandre sig, ingen veje, ingen ejendomme, ingen byer kommer med i udsigten, og Solen vil altid gå uforstyrret ned bag bjerget indtil den selv en dag brænder ud. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, det er, hvad der altid kommer først før de kompromisløse, eksklusive villaer bliver bygget. Herfra til evigheden vil udsigten være her. Beliggenheden bliver derfor ikke bedre end her, hvor Casa Colinas er bygget bare 6 kilometer fra byen Benahavis mellem Marbella, Estepona og Ronda 7 kilometer fra kysten.
Mare Nostrum
De gamle romere kaldte Middelhavet Mare Nostrum, vores hav. Noget af et ejerskab, og sådan forblev det i flere hundrede år. Fra Casa Colinas ligger Marbellakysten til Mare Nostrum bare 10 minutter væk. Som Jorden drejer Solen ned bag nationalparken, trækker lyset sig tilbage på himlen. Casa Colinas er en privat ressort med omkring 1.000 m2 bolig bygget på den helt rigtige bjergside af Monte Mayor. Det er et kosmopolitisk hus, så det kunne også ligge i bjergene på den Californiske vestkyst.





































Teamet

Kontaktperson
Nanna Frederikke Juhl
Filialchef Hellerup
Ejendomsmægler MDE
nanna@eltoftnielsen.dk
42 91 08 81

Sagsbehandler
Alexander Toft Rasmussen
Trainee
Markedsføringsøkonom
alexander@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05