Bregnevej 38, Ordrup, 4540 Fårevejle
Altid godt at være foran, også foran naboen
Specifikationer
Fritidshus
- Boligareal:107 m2
- Grundareal:2.085 m2
- Værelser:4
- Bygget/ombygget:2001/2001
Altid godt at være foran, også foran naboen
Det er et pudsigt lille næs, Ordrup Næs, som før landhævningen var en ø i Stenalderhavet for 7.000 år siden. I dag er Ordrup Næs ét af de mest attraktive sommerhusområder på Sjælland. Som en lang tange ligger næsset mellem Sejerøbugten og Nekseløbugten med et overflødighedshorn af de bedste strande, den smukkeste natur og et ugeneret, kuperet terræn.
Ved foden af næsset ligger Bregnevej, som ikke har noget med bregner at gøre. Her lå tidligere et hus, som fik dispensation for at bygge tættere på vandet. I dag ligger her et nyt hus fra 2001 med samme dispensation, så her er kun 50 meter til vandet i Sejerøbugten. Det er altid godt at være foran, også når det gælder naboer. For det gør udsigten fri til Ordrup Næs, til Mols Bjerge i Jylland og færgen, der lægger til i havnen på Sjællands Odde. Der er sand og siv på stranden og en badebro helt derud, hvor vandet er dybere. Vandet i Kattegat er det bedste badevand på Sjælland. Her er fisk under vandet, og vandski på vandet. Huset er et solidt bjælkehus på 107 m2 med anneks og ligger på en 2.082 m2 grund. Nuværende ejere har haft sommerhuset i over 30 år, og det er kun tiden, der får dem herfra.
Naturen er stor og autentisk i Odsherred, som ikke helt tilfældigt har fået hæderstitlen UNESCO Global Geopark Odsherred, som den første danske geopark nogensinde. Odsherreds geologiske udformning er helt unik og har afgørende betydning for livet på egnen. Ikke mindst alle strandende, som gør Odsherred til den danske Rivera.