Dag Hammarskjölds Allé

Grænselandet mellem Østerbro og Københavns centrum defineres ganske naturligt i den smukke Lille Triangel.

Dette sted er ganske specielt.

Det er som om, at denne plads strækker sig i alle retninger – herfra åbnes byen op, samtidig med at stedet har en særlig charmerende kerne, som lukker om sig selv.

Det er let at trække en analog til de brede boulevarder og de åbne pladser i Paris. Tankerne sendes i retning af Place de la Concorde med det fashionable udsyn til Seinen på den ene side og den pompøse Avenue des Champs Élysées på den anden. Ganske vidst placerer Dag Hammarskjölds Allé, Øster Søgade og søerne sig på en anden hylde, men stederne synes at gøre ens for de to byer.

Lille Trianglen har tilbage i historien også virket som porten til København - eller fra København, når man skulle ud af byen og nordpå til landet.

Hér anlagde man de to, i øvrigt fabelagtigt smukke, kirkegårde til hæren og flådens soldater som et yderligt liggende anlæg.

Alléen fra Østerport – den nuværende Dag Hammarskjölds Allé – er først med Ferdinand Meldahls reguleringsplan for Lille Triangel fra 1879 blevet ført hele vejen frem i sin nuværende ensartede bredde.

I det hele taget blev mange af vejene op til pladsen gjort bredere, hvorved det lykkedes at opnå denne helt særlige fornemmelse af international metropolstemning, som præger dette luftige byrum. Hér er udstrækning og luft, og i det hele taget er ikke meget overladt til tilfældighederne.

Samtlige ejendomme på pladsen er opført samtidigt i den meget korte periode fra 1870-1890, og alle blev underlagt strenge krav til udsmykning, indbyrdes arkitektonisk korrespondens og bygningsmæssig skønhed.

Perioden billigede den internationale klassicisme, hvor mange af datidens anerkendte arkitekter hentede megen inspiration fra netop Paris og andre storbyer i Europa. En tendens, der tydeligt har sat sit præg på pladsens omkringliggende, herskabelige etageejendomme.

Denne bygning cementerer på fin måde tidens historie, og den fremstår i dag som en enestående ejendom opdelt i erhverv i stueplan og fire skønne lejligheder – kun én på hver etage.

Denne på  tredje sal udmærker sig ved at være én af de smukkeste og mest overvældende lejligheder, København kan fremvise.

 

Ejendommen er opført i 1886, og lejlighedens 324 m2 er fordelt over 5 (oprindelig 6) fantastiske stuer, heraf kan to anvendes som værelser – et view på godt 30 meter – dertil rummelig entré med gæstetoilet, fordelingsgang (i dag indrettet som stort garderobeskab), yderligere to gode værelser, badeværelse, toilet og centralt placereret spisekøkken med adgang til viktualierum.

Hele lejligheden er optimalt disponeret, så der opstår en naturlig fordeling mellem boligens formelle og private rum. Således er stuerne og fællesrum centralt placeret i lejligheden, mens soveværelser og badeværelse udgør sin egen afdeling.

Overalt fremstår lejligheden med et væld af originale og smukke detaljer i alt fra klassisk interiør, fyldningsdøre, flotte gulve og ikke mindst imponerende lysindfald fra de store vinduespartier, der for hovedpartens vedkommende er orienteret mod vest.

Denne bolig er ubestridt ultimativt liebhaveri, der henvender sig lige godt til alle fra det pladskrævende par – eventuelt med officiel repræsentation i boligen – til familien med to til tre børn og au pair.

Hvor er det skønt, at Paris lever i København, og hvor er det skønt, at dette sted er bevaret i sin storhed.

Dette sted har fået den gave at forblive hel og usplittet. Tidens ånd holder ikke alene sammen om denne boligs indtagende storhed, men cementerer endegyldigt, at det stadig er muligt at opnå følelsen af nærvær og varme i herskabelige rammer.

Der foreligger en godkendelse fra ejerforeningen om etablering af altaner.

Kommunen vil bekoste en gårdsammenlægning med naboejendommen, så man får et stort gårdmiljø orienteret ud mod kirkegården. I forbindelse med gårdsammenlægningen har ejerforeningen ligeledes godkendt et projekt om elevator i ejendommen.