Nordre Strandvej 144B, 3140 Ålsgårde
Danmarks bedste udsigt. Det er ganske vist, sagde HC Andersen … Uden bopælspligt.
Specifikationer
Fritidshus
- Boligareal:247 m2
- Grundareal:938 m2
- Kælder:74 m2
- Værelser:10
- Carport:26 m2
- Bygget/ombygget:1907/1957
Danmarks bedste udsigt. Det er ganske vist, sagde HC Andersen … Uden bopælspligt.
Uden bopælspligt.
Som i et rigtigt eventyr er alt ganske vist, som HC Andersen så ganske vist skriver i sine historier. Ganske vist er det, at han sad på Odinshøj bag sommerhuset på Nordre Strandvej 144B i Ålsgårde og skrev, at her er Danmarks bedste udsigt. Det er til at forstå. Kullen og byen Mølle på svenskekysten kan man røre ved. Den del af Sverige har jo en gang været dansk. Kronborg er her også. Det samme er kattegatvandet langt derude i horisonten, hvor vandet flyder op i himlen. Mageløs er den, udsigten.
Noget bedre er udsigten dog fra sommerhuset, fordi det ligger på vandet. Næsten. Men bare rolig, ingen grund til bekymring, for det er bygget på et fremspring af granit ud i vandet med sand på stranden og ny kystsikring langs kysten mod både øst og vest. Hvad HC Andersen så, det så Dalai Lama også. For han boede her en kort stund sammen med sine tibetanske medmunke. Huset er renoveret helt i bund, alt, alt og næsten alt fra 1907 er nyt. Her er 247 m2 sommerhusbolig på en 983 m2 stor grund. Lige til at flytte ind i bare 40 minutter fra København.
At køre gennem Ålsgårde mod Hornbæk er et løfte om at hæve blikket. Mod havnen, badebroerne, kirken, de fine huse, vandet. Og skrænten deroppe ikke mindst, så lang som en ål den er, hvor skrænt på gammeldansk betyder en bakke langstrakt som en ål. Deraf stednavnet. Hjertet slår lidt langsommere på Nordre Strandvej. Rytmen er anderledes. Der er ikke mange kystmatrikler i Ålsgårde, der er dem, der er. Ganske vist er det, at der ikke kommer flere.