Vesterdalen 2, Nyrup, 4500 Nykøbing Sj
Den er der vist ingen, der tror på...
Specifikationer
Fritidshus
- Boligareal:75 m2
- Grundareal:1.551 m2
- Værelser:4
- Byggeår:1979
Den er der vist ingen, der tror på...
Lige på kanten til den store natur og byen Nykøbing Sjælland ligger så lækkert et sommerhus, som var det fuldlagret på fad som en god flaske vin. Det er oprindelig fra 1979, men den er der vist ingen, der tror på. Det har netop været igennem en foryngelseskur med nyt stråtag, træbeklædning, poleret betongulv, køkken, bad, terrasse, alt, næsten alt. Og det er gjort med så fin en fornemmelse for hvordan sådan noget skal gøres, så det bevarer sin diskrete og afslappede charme som sommerhus.
Her er 75 m2 sommerhusbolig med tilhørende fint anneks. Sommerhusenes annekser står altid lidt i skyggen. De er vigtige, annekserne, for vennerne, som ønsker at blive her lidt længere, og for teenagebørn, der lever på nogle andre tidspunkter i døgnet end de voksne. Annekset er nyt, det er lækkert, og så er det diskret placeret på den 1.551 m2 store grund. Haven er gammelbeplantet med store træer, her hænger hængekøjen, den tidsrøver, her er der plads til en morfar med en bog på maven. Naboen er bondemandens marker. Vesterdalen er en lukket vej med bare 5 sommerhuse, ingen trafik, her er altid stille og roligt og masser af stjerner på nattehimlen.
Nyrup Strand med adgang til vejlaugets badebro er en cykeltur på 7 minutter, 3 minutter til den lokale brugs og sommerens street food. Naturen er stor og istidsgammel i Odsherred. Landskabet er kuperet med bakker og dale, skrænter, udsigter og enge med lyng. Cykelfolket er vilde med bakkerne, som de ellers skal længere sydpå for at få fat i. Nogle af det bedste badestrande på Sjælland ligger heroppe. Det er 14 bilminutter til Rørvig, den første by til højre ved indsejlingen til Isefjord. Det er en gammel fiskerlandsby midt i den smukkeste natur, Sjælland har at byde på.