Vester Voldgade 106, 4. th., 1552 København V
Sådan skal det være, mange tak...

Specifikationer
Andelsbolig
- Boligareal:241 m2
- Værelser:7
- Bygget/ombygget:1908/1987
- Energimærke:D
Sådan skal det være, mange tak...
Renæssancen er den måske mest blomstrende tid i menneskets historie, fordi den formåede at genoptage de gamle ideer. Spoler vi tiden 300 år frem til slutningen af 1800-tallet, formåede danske håndværkere det samme, nemlig at tage opgøret mod industrialiseringen af håndværket, mod masseproduktion og dovenskab i byggeriet. Det gamle håndværk vandt. I skønvirketiden fik stuk derfor et nyt formsprog, lys og elektricitet blev prestige, håndværk, udsmykning og detaljer fik plads i nye bygninger, og tapeter blev designet af arkitekter og kunsthåndværkere. Vinduesglas fik farver. Skønvirke var en tilbagevenden til håndværkernes personlige aftryk i materialet.
Sådan en ejendom står der på Vester Voldgade, og det ses allerede fra gaden. Murerhåndværk i facaden, udsmykninger, karnapper, gesimser, kobberinddækninger, kunsthåndværk. Og det fortsætter i trappeopgangen hele vejen op til 4. sal. Helt særligt og nærværende bliver det i andelslejligheden. Den er et studie i skønvirketidens håndværk, et museum, en tidslomme, et helle, et refugium. Alt er originalt, håndværket er bevaret, intet har været udsat for en historieløs indflytter i et forvirret selvrealiseringsprojekt. Boligen er 241 m2. Det originale håndværk fra 1907 er med i det nye. Sådan skal det være, mange tak.
Beliggenheden bliver ikke meget bedre i København. Havnen ligger lige nede for enden af gaden, her mødes slåbroksfolket for at hoppe i havnevandet, som helt ekseptionelt er noget af det reneste vand for en metropol. Bibliotekshaven er også lige om hjørnet, en oase med den nye vandskulptur som monument over det skrevne ord. Og så er her Christianshavns Vold, der ligger som en halvcirkel udenom Christianshavn og Holmen. Volden er et grønt fristed hvor hunde luftes og mennesker flanerer.


















