Vasevej 17B, 2840 Holte
De synger og fløjter, som stod de og gav den gas på Orange Scene i Roskilde...
De synger og fløjter, som stod de og gav den gas på Orange Scene i Roskilde...
En vase er en vase, ja, især hvis man tænker på én af dem med blomster i. Men en vase kan også være en vej eller en dæmning af grene, så man kan gå over et sumpet område uden at få våde fødder. Sådan en vej afgrænser ét af de mest spændende naturområder på Sjælland, Vaserne, i det nordøstlige hjørne af Furesøen. Det er et urskovsagtigt reservat af mange småsøer og tæt bevoksning, og så er Vaserne kendt for sine mange sangfugle, der i maj og juni synger og fløjter, som stod de og gav den gas på Orange Scene i Roskilde.
Huset på Vasevej 17B står med det ene ben i Vaserne. Huset hed tidligere Troldehøj, for terrænet er kuperet, og husene her står højt med udsigt over Vaserne. Det er et træhus bygget i 1922 af træ importeret fra Rusland. Det er ganske vist, for den sidste zars stempel er brændemærket i en bjælke, som blev synlig, da nuværende ejere om- og tilbyggede huset. Det er et åh-så-charmerende-et-hus på 158 m2, et meget velholdt hus forenden af en blind stikvej. Ingen trafik her. Rådyrøjne i græsset, fugle i luften og tadaaa, den smukkeste prydhave. Grønne fingre får en fest her på den 1.594 m2 store grund. Turen rundt om Furesøen er lang som en halv maraton, vel nok den smukkeste, halve maraton, man kan løbe på en grussti. Naturen er stor og mageløs i den her del af Holte.
Furesøen er på sit dybeste sted næsten 40 meter Danmarks dybeste sø. Fur kommer af fyr, så området har tidligere været domineret af fyrretræer. Altså Furesø. Holte er en af de populære byer nord for København. Nogle af de bedste skoler og dagsinstitutioner ligger i Holte lige om hjørnet fra Vasevej. Her er masser af sportsaktiviteter, togstation og en af Danmarks ældste biografer. Holte er den sidste by ud af Nordkøbenhavn med små 6.500 indbyggere. Der er 20 kilometer til København, 15 minutter i bil, 20 minutter med tog. Holte Midtpunkt ligger tæt på med alle indkøb. Det samme gør Holte Havn, Næsseskoven, Geelskov, Kollemosen og Malmmosen.


















Teamet

Kontaktperson
Karina Svarrer
Filialchef Virum
Ejendomsmægler MDE
karina@eltoftnielsen.dk
51 16 99 66

Sagsbehandler
Julius af Rosenborg
Studentermedhjælper
julius@eltoftnielsen.dk
88 77 03 00