Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Tjørnevej 11, 2970 Hørsholm

Som at tage en taxa hjem

Andet

Specifikationer

Villa
  • Boligareal:178 m2
  • Grundareal:957 m2
  • Værelser:3
  • Sagsnr.:IEN10115
  • Energimærke:
    A2010

Som at tage en taxa hjem

Født og opvokset i Hørsholm, derefter en tur til al balladen i København nogle år. Men græs mellem tæerne, vind i håret, skov i øjnene og strand og salt og vand for enden af vejen, det er, hvad mange vender tilbage til. Som at tage en taxa hjem. Bare 300 år gammel er byen, men historien om skammens slot og Caroline Mathilde og Struensee er her også, og det er hér, hvor kirken står i dag. I dag er Hørsholm en populær by med gode skoler, indkøbscenter, et berømt supermarked og det maritime miljø med gode caféer og restauranter i Rungsted Havn i den dybe baghave.

Huset på Tjørnevej er bygget i 2015 og muret op af 3 forskellige, håndstrøgne mursten. Det giver facaden en stoflighed, som havde huset en patina meget, meget ældre end sin alder. Engelsk og landligt inspireret er det, og det falder naturligt ind i det gamle Hørsholm. Her er 178 m2 uden 1. sal, til gengæld er her åbent til kip og højt til loftet. God fornemmelse af plads og rum, høje vinduer, vinduer fra gulv til loft, vinduer i kip, masser af lys. Intet er standard, alt er designet som en gennemgående sammenhæng, tak for det. Grunden er på 957 m2 med en have designet som små haverum, og orangeriet er bygget for at bevare vinranken. Den har det rigtig godt her.

For børnefamilien er skoler og institutioner kun en kort cykeltur. Skolerne i Hørsholm er kåret som Danmarks bedste. Ikke bare på trivsel, men også på faglighed. Fra Hørsholm tager turen til København 20 minutter i bil, og det samme i tog fra Rungsted Station. Fra byen er der direkte adgang til naturområder som skov, kyst og strand. Hørsholm gør sig umage, fordi den gerne vil være det bedste sted at vokse op i Københavnsområdet. Derfor vender mange hjem.

Udforsk andre
Villaer til Salg