En skole med fødderne i vand? Hvabehar?

En skole med fødderne i vand? Hvabehar?

Tårbæk er én af de mest charmerende af de små kystbyer mellem København og Helsingør. Den har alle de upolerede, små fejl, som charme er gjort af. Den har de skæve tænder og bumps på vejen og det underfundigste smil, fordi det er det, charme er gjort af. Sådan er Tårbæk. Ejerlejligheder, tidligere pensionater, stråtækte fiskerhuse fra en fjern tid, ny og ældre arkitektur, små og større parceller, en skole med fødderne i vandet, børnehaver, vuggestuer, en kirke og en havn. Alt blander sig med hinanden på 1,5 kilometer strandvej mellem Øresund og Dyrehaven.

På Taarbækdalsvej bag byen står et hus fra 1912 på 300 etagemeter. Jeps, meget stort for et hus i Tårbæk. Det står helt vidunderligt op ad skoven mellem de 2 strandveje, Dyrehaven og med egen havelåge til Cottageparken, og for tennisspillere er den gode nyhed, at de berømte grusbaner i skoven i Cottageparken ligger 100 meter nede ad grusstien. Det er et markant hus på vejen, det er et smukt hus, og alle 3 etager ligetil at flytte ind i. Familien med børn får det ikke meget bedre end her. Vejen er attraktiv, husene på vejen er ikke ofte til salg.

Tårbæk Havn er en intim, lille havn, som ikke har forandret sig væsentligt de sidste 150 år. Og så har byen fået en finere gourmetrestaurant med et ambitiøst menukort i den tidligere Tårbæk Kro. Dyrehaven ligger lige bag Tårbæk. De Røde Porte ind til Dyrehaven lyder lidt som en gammel film om det glade liv på landet af Morten Korch. Men det er det ikke. De Røde Porte er de karakteristiske indgange til Dyrehaven, og de har alle et porthus bygget til skovløberen. At skoven hedder Dyrehaven er ikke tilfældigt. Her har altid været dyr og i dag er bestanden af hjorte på over 2.000. Dyrehaven har gennem flere hundrede år udviklet sit eget liv som én af de smukkeste, rekreative skove på Sjælland.