Strandvejen 377, 2930 Klampenborg
Tiden, den går bare lidt langsommere...
Tiden, den går bare lidt langsommere...
Skovshoved er et gammelt fiskerleje, hvor mange af de gamle fiskerhuse stadig lever og har det godt. Lille, ja, men byen er stor nok til at have egen kirke, strandhotel, billardkro, idrætsklub, en fredet tankstation med byens bedste burgere, stor lystbådehavn og smukke landsteder som Rydhave, der i dag er adressen for USAs ambassadør i Danmark. Skovshoved er et sjældent fællesskab af det nærvær, der kommer i en lille by, hvor tiden måske ikke er sat på pause, den går bare lidt langsommere.
På den gamle strandvej ligger et hus, mange kender som det charmerende, sorte træhus lige før Bellevue Strand. Det snyder lidt, for der er faktisk 2 huse. Kald det bagerste hus på 100 m2 en selvstændig afdeling til teenagere, til au pair, til erhverv. Nuvel, begge huse er en pivlækker bolig med al den sjæl og charme, der kommer med et hus, der har stået her siden 1880. Her er 240 m2 bolig, 30 m2 garage, flere terrasser og en hyggelig gård mod syd på en 325 m2 stor, hyggelig grund. Mange tak.
Charlottenlund begyndte som en sommerresidens i skoven, et pænt, stort et endda, som Prinsesse Charlotte Amalie lagde navn til. Charlottenlund Slot står her stadig nogle hundrede meter nede ad Strandvejen, det samme gør skoven, stranden, Fortet, badeanstalten, Travbanen, lystejendommene og de smukke palæer. Charlottenlund har siden midten af 1700-tallet været én af de mest attraktive byer i Danmark i en kommune, der også er kendt for at være blandt top-3 kommuner i landet med de højeste indkomster.




















Teamet

Kontaktperson
Nanna Frederikke Juhl
Filialchef Hellerup
Ejendomsmægler MDE
nanna@eltoftnielsen.dk
42 91 08 81

Sagsbehandler
Nana Manniche Lillelund
Trainee
Finansbachelor
lillelund@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05