Strandvejen 228, st. th., 2920 Charlottenlund
Der er ikke langt hjem, når skovserne hygger sig...
Der er ikke langt hjem, når skovserne hygger sig...
Der er ikke langt hjem, når skovserne hygger sig
Bare 15 minutter fra København ligger Skovshoved som en lille tidslomme mellem Charlottenlund og Klampenborg. Som lilleputby med en stærk kultur er den et charmerende, gammelt fiskerleje, hvor mange af de gamle fiskerhuse stadig lever og har det godt. Men byen er stor nok til at have egen kirke, strandhotel, billardkro, idrætsklub, en fredet tankstation med kystens bedste burgere, stor lystbådehavn og smukke landsteder som Rydhave, der i dag er adressen for USAs ambassadør i Danmark. Skovshoved er et sjældent fællesskab af det nærvær, der kommer i en lille by, hvor tiden drypper lidt afsted.
Skovsere vil om huset på Strandvejen sige, at det jo er et rigtigt Skovserhus. Dem er der flere af, og de ligger lidt klumpet sammen tæt på havnen og den gamle, fredede stejleplads, for sådan boede fiskerne i Skovshoved. Små stræder forbinder husene, der er ikke langt hjem, når skovserne her i kvarteret hygger sig med hinanden. Huset er bygget i 1899, og er i dag delt op i 2 ideelle anparter. Nummer 228 st. th. er på 65 m2 med den luneste gårdhave mod syd. Alt er meget velholdt.
Vi er i 2920 Charlottenlund, for Skovshoved har ikke sit eget postnummer. Charlottenlund begyndte som en sommerresidens i skoven, et pænt, stort et endda, som Prinsesse Charlotte Amalie lagde navn til. Charlottenlund Slot står her stadig nogle hundrede meter nede ad Strandvejen, det samme gør skoven, stranden, Fortet, badeanstalten, Travbanen, lystejendommene og de smukke palæer. Charlottenlund har siden midten af 1700-tallet været én af de mest attraktive byer i Danmark i en kommune, der også er kendt for at være blandt top-3 kommuner i landet med de højeste indkomster.



























Teamet

Kontaktperson
Christina Linnet
Salgschef
Cand.merc.
linnet@eltoftnielsen.dk
24 24 74 55

Sagsbehandler
Nana Manniche Lillelund
Trainee
Finansbachelor
lillelund@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05