Strandvejen 186A, 2920 Charlottenlund

Her kommer smilehullerne på arbejde

Andet Andet

Specifikationer

Villa
  • Pris:28.000.000 DKK
  • Ejerudgift:13.507 DKK
  • Boligareal:205 m2
  • Grundareal:871 m2
  • Værelser:6
  • Carport:30 m2
  • Sagsnr.:IEN10323
  • Energimærke:
    F

Her kommer smilehullerne på arbejde

En af de mest charmerende strandvejsvillaer på den gamle strandvej i Charlottenlund er en villa, man ikke kan lade være med at smile af. Har man smilehuller, kommer de på arbejde. Det stikker helt af fra de hvide palæer, der typisk ligger på 1. række til kysten. Engelsk er det mere end dansk. Med røde mursten, sort bindingsværk, en markant karnap, klassiske kviste på taget og store østvendte terrasser står den med 3 etager og forputter sig nede på en 871 m2 grund mellem Kystvejen og Strandvejen. Alt er møjhyggeligt og pivlækkert, alt er lige til at flytte ind i. Huset er bygget i 1927, og ja, den gang var det ikke noget, der hed Kystvejen. Baghaven var stranden, sådan var det hele tænkt, en strandvejsvilla på 205 m2 med fødderne i vandet. Huset ligger mellem skoven og havet, mod øst og vest, med Café Jorden Rundt lige om hjørnet, en af de bedste beliggenheder i Charlottenlund. Havde Skovshoved sit eget postnummer, ville der ikke stå 2920 Charlottenlund på adressen. Skovshoved er et lille, gammelt fiskerleje, hvor mange af de gamle fiskerhuse stadig lever og har det godt. Men byen er stor nok til at have egen kirke, strandhotel, billardkro, idrætsklub, en fredet tankstation med byens bedste burgere, stor lystbådehavn og smukke landsteder som Rydhave, der i dag er adressen for USA’s ambassadør i Danmark. Skovshoved er et sjældent fællesskab af det nærvær, der kommer i en lille by, hvor tiden går lidt langsommere. Charlottenlund begyndte som en sommerresidens i skoven, et pænt, stort et endda, som Prinsesse Charlotte Amalie lagde navn til. Charlottenlund Slot står her stadig som næsten nabo, det samme gør skoven og stranden og Fortet og badeanstalten og havnen og Travbanen og lystejendommene og de smukke palæer, som siden er kommet til. Charlottenlund har siden midten af 1700-tallet været én af de mest attraktive landsteder i Danmark i en kommune, der også er kendt for at være blandt top-3 kommuner i landet med de højeste indkomster.

 

Bestil salgsmateriale

Strandvejen 186A, 2920 Charlottenlund

Tak

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Teamet

Nanna Frederikke Juhl
Kontaktperson

Nanna Frederikke Juhl
Ejendomsmægler MDE, SoMe ansvarlig
nanna@eltoftnielsen.dk 42 91 08 81

Nana Manniche Lillelund
Sagsbehandler

Nana Manniche Lillelund
Trainee
lillelund@eltoftnielsen.dk 70 70 20 05

Udforsk andre
Villaer til Salg