Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Strandvejen 178, 3070 Snekkersten

Umættelige solopgange og morgendyp året rundt.

Andet Andet Andet Andet Andet Andet

Specifikationer

Villa
  • Boligareal:153 m2
  • Grundareal:442 m2
  • Værelser:6
  • Sagsnr.:IEN10878
  • Energimærke:
    D

Umættelige solopgange og morgendyp året rundt.

På Strandvejen i Snekkersten ligger flere af de smukke, gamle fiskerhuse med stråtag. Byen på Strandvejen, som strækker sig langt mellem Skovshoved og Helsingør, rummer to skoler, indkøbscenter, idrætscenter og en hyggelig havn. Snekkersten st. nås til fods på fem min., og herfra tager turen til København 35 min. Så sent som i 1950erne og 60erne var havnen lige overfor Strandvejen centrum for en fest af tunfiskeri i Øresund, men slut er den tid, for i dag er her flere lystbåde end fiskekuttere. Havnen er et hyggeligt miljø af vinterbaderklub, café og én af områdets fineste små badestrande, som nås i badekåbe fra huset på en varm sommerdag.

Hovedhuset på Strandvejen 178 er energirenoveret med nyere stråtag, ekstra isolering og store åbne kviste, der lukker lyset fra havet ind. De oprindelige værelser på 1. sal er i dag slået sammen til ét soveværelse og en stor stue med loft til kip, men kan nemt og ligetil blive til tre værelser igen. Med 153 m2 og et gæsteanneks med køkken, bad og hems er her også plads til familien. Udsigten over havnen og Øresund bliver ikke bedre, og solopgangene fra altanen er umættelige. På blæsedage er her salt og vand i luften og lyden fra både master, der vejer i vinden. Huset er velholdt og med al den charme, der findes i et hus med små 140 års historie. Den 442 m2 skrånende og hyggelige have er ikke for stor, men hyggelig og nem at holde.

Snekkersten, et pudsigt navn, men snekke er en bådtype med henvisning til en stor sten i strandkanten. På Strandvejen 178 får du en beliggenhed tæt på strandkanten med både lys, luft og by helt tæt på.

Udforsk andre
Villaer til Salg