Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Strandgade 79, st. 2., 1401 København K

Tag Kyssebroen til al balladen i Nyhavn...

Andet

Specifikationer

Lejlighed
  • Boligareal:163 m2
  • Værelser:3
  • Sagsnr.:IEN10527
  • Energimærke:
    A2015

Tag Kyssebroen til al balladen i Nyhavn...

Nyt og gammelt, stort og småt, vand, havn, kanaler, broer og små øer. Det er Christianshavn. Med 400 års historie er Strandgade den første gade til venstre efter Knippels Bro. Hele kvarteret er et historisk visitkort, et minde om hvad Christianshavn og København er gjort af: Skibe ud i den store verden, skibe hjem igen, hjem med varer til pakhusene, som ligger her endnu. Christianshavn er en historisk tidslomme, som på alle måder har gjort København til den by, den er i dag.

Lejligheden Strandgade 79 ved Krøyers Plads er på 163 m2. Ejendommen er bygget i 2015, og det var ikke verdens nemmeste opgave. Arkitekterne havde svært ved at udvikle byggeriet, så det faldt værdigt ind på den særlige grund i havneløbet. Det endelige resultat blev Danmarks første svanemærkede byggeri og udløste i rekordfart flere priser, blandt andet prisen for verdens bedste boligbyggeri af byggebranchens festival i Cannes. Krøyers Plads har en særlig placering i hjertet af Københavns Havn. Pladsen er formet med 3 blokke, som elegant forlænger æstetikken i de historiske pakhuse ved havnefronten. Lejligheden er pivlækker, her er højt til loftet og vinkælder, den kunne ligge i New York. Privat bådelaug i ejendommen med kajakker til fri sejllads. Ja, selvfølgelig er alt lige til at flytte ind i. Elbilen i den private parkeringskælder får ikke travlt, for alt på Christianshavn er gåminutter væk. Men der er også tænkt på gåben og cyklister med en kyssebro til al balladen i Nyhavn.

Christianshavn er hyggelige caféer, gode restauranter, lækre butikker og en fantastisk opera. Vandet er så rent i kanalerne, at mange begynder dagen med en dukkert. Øen er anlagt som befæstningsø af Christian den 4. i begyndelsen af 1600-tallet og fik så stærk en kultur, at den i slutningen af 1630erne blev en selvstændig købstad med privilegier, byvåben og segl. Christianshavnernes markante tilhørsforhold til den lille ø er her stadig.

Udforsk andre
Lejligheder til Salg