Stien 1, 3500 Værløse
Også når vandet bliver stift, som Stampe sagde til Bambi ...
Også når vandet bliver stift, som Stampe sagde til Bambi ...
Værløse er en by med søer på landkortet med Søndersø, Farum Sø og Furesøen som de største. Værløse har også Hareskoven, som tidligere hed Harreskoven med 2 rer, hvor harre på gammeldansk betyder sten. Så Hareskoven var en gang skoven med mange sten, men den historie har jo ikke noget harer at gøre. Naturen fylder meget i Værløse, som har lidt over 13.000 indbyggere og ligger i Furesø Kommune. Turen fra Værløse til København tager små 25 minutter.
Huset på Stien 1 ligger direkte ud til Søndersø med skoven som nabo. Det er bygget i 1976, og det er meget, meget tydeligt. Faktisk så tydeligt, at det kunne stå som den ypperste repræsentant på museet for ikoniske 70er ejendomme. Til gengæld er der slet ingen tvivl om, hvor fantastisk huset kan blive med muligheden for at invitere skoven og lyset ind med kreative løsninger evt. i samråd med en arkitekt. Det er et hus med stramme, enkle linjer, altså en kvalitet, mange søger i dag. En stor herlighedsværdi må det være at sidde på den lange terrasse og kigge på søen, at lytte til lyden af ingenting, fornemme, at lige her slår uret og hjertet lidt langsommere.
Morgenkaffen kan nydes på den hyggelige terrasse med direkte udgang fra køkkenet og udsigt til skoven. Hyggelig er søen i nabofællesskabet, også når vandet bliver stift, som Stampe sagde til Bambi. Her er 226 m2 med en rigtig god planløsning samt en kælder på 66 m2. Grunden er på 1.095 m2, og med søvand i udsigten bliver beliggenheden ikke bedre i Værløse. Grusstien rundt om Søndersø er 5,4 kilometer, en god løbe- eller cykeltur til den daglige motion. Det er en smuk tur med flere badesteder, her er fugletårn, en offentlig badebro og en kanal, som forsyner København med drikkevand.























Teamet

Kontaktperson
Nanna Frederikke Juhl
Filialchef Hellerup
Ejendomsmægler MDE
nanna@eltoftnielsen.dk
42 91 08 81

Sagsbehandler
Alexander Toft Rasmussen
Trainee
Markedsføringsøkonom
alexander@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05