Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Solbakken 5, Ordrup, 4540 Fårevejle

Her kan man blive friet til, kan man, det har vi hørt...

Plantegning

Specifikationer

Fritidshus
  • Pris:2.995.000 DKK
  • Ejerudgift:1.439 DKK
  • Boligareal:84 m2
  • Grundareal:1.206 m2
  • Værelser:5
  • Bygget/ombygget:1974/2022

Her kan man blive friet til, kan man, det har vi hørt...

Ordrup Næs er en af de charmerende halvøer på Sjælland. Næs kommer selvfølgelig af næse, lige som hage, hoved og nakke også er topografiske navneelementer i menneskets anatomi. Der er får og lystfiskere på næsen eller næsset, som i waders på stenrevene kaster snøren ud efter havørred, multe og hornfisk. Mums. Her er kærrestepar i alle aldre på gåtur, for naturen på næsset er noget helt særligt. Her kan man blive friet til, kan man, det har vi hørt, og det kan jo være en rigtig god grund til at gå en tur på Ordrup Næs.

At åbne hoveddøren til sommerhuset på Solbakken 5 er som at træde ind på midtersiderne i et internationalt boligmagasin. Uforskammet lækkert er det, varmt og sommerhushyggeligt. Her er 84 m2, og med 3 soveværelser er det stort nok til familien med børn og venner på besøg. Det er oprindelig bygget i 1974, men er siden da blevet renoveret, renoveret og renoveret og ombygget til det sommerhus, det er i dag. I et sommerhus betyder ude lige så meget som inde, så den sydvestvendte terrasse har stort set samme størrelse som huset. Grunden er på 1.206 m2, nem at passe, tak for det.

Ordrup i Fårevejle er IKKE som at tænde lyset på dansegulvet, bestemt ikke, men her sker dog noget. Byen er i udvikling, som man siger, her er café, iskiosk, gadekær og købmand. Ja, der er gang i den. Kårup Skov er lige om hjørnet, og fra sommerhuset er der bare 5 cykelminutter til en af de bedste badestrande på Sjælland. Som en lang næse ligger næsset mellem Sejerøbugten og Nekseløbugten med et overflødighedshorn af de bedste strande, den smukkeste natur og et ugeneret, kuperet terræn. Lycrabrumbasserne kører op og ned ad bakkerne. Det gjorde Tour de France også, da den også kom forbi her i sommer.


Bestil salgsmateriale

Solbakken 5, Ordrup, 4540 Fårevejle

Tak

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Teamet

Katja Sørensen
Kontaktperson

Katja Sørensen
Ejendomsmægler MDE
katja@eltoftnielsen.dk 50 56 82 45

Laura Holm
Sagsbehandler

Laura Holm
Trainee
laura@eltoftnielsen.dk 70 20 21 05

Udforsk andre
Fritidshuse til Salg