Sofievej 2, 2950 Vedbæk
Et paradis på vandsiden af Vedbæk Strandvej ...
Et paradis på vandsiden af Vedbæk Strandvej ...
Ejendommen Sofievej 2 ligger på en af de få sideveje til Vedbæk Strandvej. På vandsiden vel at mærke. Vejen er blind og diskret uden anden trafik end fra dem, der bor her, og de kan tælles på 2 hænder. Huset er en nyklassicistisk, arkitekttegnet palæejendom bygget i 2005 og renoveret i 2019 med blandt andet nye badeværelser og hall. Her er højt til loftet, og med 336 m2 bolig og gulvvarme overalt er det et hus med plads, masser af plads til familien med mange børn. Det er et hus med lys og et køkkenalrum, der inviterer have og planter indenfor. Ikke meget vedligeholdelse her de næste mange år. Et paradis i Vedbæk, det er, hvad ejendommen er.
Huset indeholder alt hvad den aktive familie kunne ønske sig, lige fra walk-in rum til dobbeltintegreret garage. Den integrerede dobbeltgarage er på 42 m2, og kan udleve mange bilentusiasters fantasier, ja helt vidunderligt er det da også, at bilen altid er i læ, altså ingen sne- og isskrabning af ruder, ingen regn og blæst, ingen parably fra bildør til hoveddør. Det sætter alle i familien pris på. I garagen er der plads til racercykler, golfbags og mountainbikes. I det tilstødende bryggers og værksted er der plads til håndværktøj og alt andet praktisk. Her er også mulighed for at etablere separat indgang til teenager eller au-pair afdeling med eget toilet/bad.
Ejendommen ligger helt ugeneret fra Vedbæk Strandvej og naboer. Grunden er på 1.616 m2 med en have, som tydeligvis er designet af en arkitekt. Altid smuk er den, ikke mindst med udsigten i udestuen. Vedbæk er et charmerende miks af badebyerne Hornbæk og Båstad. Kystbanen til Helsingør og lufthavnen ligger højt og midt i byen. Og så har Vedbæk en af Danmarks bedste skoler, her er institutioner, smukke tennisbaner, Café Rosenhuet på stranden og gode restauranter. Autentisk og hyggelig er Vedbæk.

































Teamet

Kontaktperson
Jens Højmann
Partner/filialchef Rungsted Kyst & Hørsholm
Ejendomsmægler & valuar MDE
jens@eltoftnielsen.dk
21 62 48 18

Sagsbehandler
Philip Boel
Ejendomsmægler MDE
philip@eltoftnielsen.dk
32 42 29 60