Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Skodsborg Strandvej 225B, st. tv., 2942 Skodsborg

Der er så meget, man skal vænne sig til

Andet Andet Andet

Specifikationer

Lejlighed
  • Boligareal:244 m2
  • Værelser:4
  • Sagsnr.:IEN8980
  • Energimærke:
    C

Der er så meget, man skal vænne sig til

Alle ejendommene på Skodsborg Strandvej har Øresund i forhaven og skoven i baghaven. Alle er de klemt inde i et smalt bælte mellem vand, strand og skov, men det er bestemt til at leve med. Det samme er duften af salt og vand og lyden af bølgernes, utrættelige dønninger mod Skodsborg Strand. De er forudsætninger, man bliver nødt til at leve med for at bo her. Man skal også vænne sig til den uhindrede udsigt over Øresund fra København over Hven op til Helsingborg. Og solopgangene for den sags skyld. Midt i juni står Solen op over Landskrona, så vandrer den en lille bid hver dag i 6 måneder til Malmø og derefter 6 måneder tilbage. Ja, det og fuldmånens natlige spejling i vandet skal man altså også vænne sig til på Skodsborg Strandvej.
Med dyb respekt for den koloniale arkitektur har arkitekt Lars Gitz forvandlet Skodsborg Søbad til 13 unikke og usædvanlige lejligheder. Unikke, fordi ikke 2 er ens. Usædvanlige, fordi de fleste badehoteller i Nordsjælland desværre ikke er her mere. Kun de bedste materialer er benyttet. Her er kælder til opbevaring og privat parkeringsplads. Lejligheden er på 244 m2, stor er den og ideel delt på en over- og underetage. Terrassen på overetagen giver læ til terrassen i underetagen, som også er udgang til en privat have. Fra begge etager og haven er alt i udsigten vand. Alt.
Skodsborg Strand og badebro til sommer- og vinterbadere er 5 skridt over Skodsborg Strandvej. Langs skovstien er der 5 gåminutter til Skodsborg Station med kystbane til Helsingør, København og lufthavnen. Vedbæk og havnen er 5 cykelminutter væk og der er 20 smukke bilminutter langs strandvejen til København.

Udforsk andre
Lejligheder til Salg