Skættevej 1, Horneby Fælled, 3100 Hornbæk
Turn key sommerhus
Turn key sommerhus
Kom og flyt direkte ind, det hele er klar til du kommer. Her er møbler, senge, tallerkner, bestik i skuffen og glas på hylden. Alt er klar til indflytning eller udlejning. Meget hyggeligt sommerhuskvarter med klassisk, sorte Hornbæktræhussommerhus og med en af de bedste sand- og badestrande på Sjælland lige om hjørnet. Ja, og behagelig afstand til halløjet i byen og havnen. Hornbæk er én af de ældste sommerhusbyer i Danmark. Solen går ned i Hornbæk, og fordi den kun ligger små 50 kilometer fra København, er byen en sommerhusby hele året.
Lille og blind er den, Skættevej. Og med grus på maven ved man, at den er en af de ældre sommerhusveje i Hornbæk. Ikke mange sommerhuse her, kun trafik for dem, der bor her. Sommerhuset på Skættevej 1 er spritnyt. Nå ja, det er bygget i 2003, men er inden for det sidste år skilt ad og bygget op igen med sikker hånd og de lækreste materialer. Det er tænkt til den store familie, eller familien med venner på besøg, der gerne vil forkæles bare en dag eller måske 2. Her er 121 etagemeter fordelt på hovedhus, orangeri og anneks. Ingen har endnu sovet i en af de op til 10 senge, ingen har stået under udendørsbruseren og skyllet saltvandet af kroppen. I Hornbæk kalder de et raftehegn for Hornbækhegn. Det kan man så smile lidt af, men hvem ved. Hornbæk er en af de ældste sommerhusbyer i Danmark, så måske er raftehegnet i sin tid født her. Nuvel, sådan et Hornbækhegn er der bygget rundt om grunden, som er på 987 m2.


















Teamet

Kontaktperson
Lars Lyngholm Eriksen
Partner/filialchef Nordkysten
Ejendomsmægler MDE
lars@eltoftnielsen.dk
60 40 72 92

Sagsbehandler
Maria Løbner Lomidze
Trainee
loebner@eltoftnielsen.dk
49 19 31 00