Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Selmersvej 1D, 1. TH., 2970 Hørsholm

Det bliver ikke bedre. Punktum

Andet

Specifikationer

Lejlighed
  • Boligareal:103 m2
  • Værelser:2
  • Sagsnr.:IEN7963
  • Energimærke:
    C

Det bliver ikke bedre. Punktum

Med den allerbedste placering en lejlighed kan have, med panoramaudsigt til Dronningedam lige uden for vinduet, med en renovering i bund, med den historiske Hørsholm Kirke som nabo og med 5 gåminutter til alt i centrum, bliver beliggenheden ikke bedre i Hørsholm. Undskyld, midt i Hørsholm. Punktum. Ejendommen er tilbagetrukket fra vejen og ligger stille og ugeneret i haven ned til de grønne arealer omkring dammen.

Der er 12 lejligheder i de 3 ejendomme, som er bygget i 2006. Lejligheden på 1. sal i 1D har bebyggelsens absolut bedste beliggenhed. Selv om bebyggelsen kun er 14 år gammel, så har nuværende ejere gennemrenoveret hele lejligheden i 2020. Det gælder eksempelvis køkken, bad og garderober, som er snedkereret af møbelsnedkere fra Boform. Ejendommen ligger rigtigt på grunden med terrassen midt mellem syd og vest. Og så er her højt til loftet. Det er en pivlækker lejlighed på 103 m2, lige til at flytte ind i for den lille familie eller det unge og modne par. Der er privat parkeringsplads i carport, gæsteparkering og opbevaringsrum i kælderen.

Hørsholm ligger i Kongernes Nordsjælland, som turistforeningen Visit Denmark så smukt kalder Nordsjælland. Og det er der noget om. De royale familier havde slotte Nord for København, og det har de stadig. Men ikke mere i Hørsholm, for efter den kongelige affære mellem Caroline Mathilde og Struensee, blev Hirschholm Slot, eller Skammens Slot, revet ned. Og nu står Hørsholm Kirke i stedet her på halvøen ude i søen.

Udforsk andre
Lejligheder til Salg