Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Rosenvængets Allé 5, 4., 2100 København Ø

Et overbærende smil fra det ene øre til det andet

Andet

Specifikationer

Lejlighed
  • Boligareal:129 m2
  • Værelser:2
  • Bygget/ombygget:1900/2013
  • Energimærke:
    E

Et overbærende smil fra det ene øre til det andet

Rosenvængekvarteret på Østerbro er noget særligt. Malerne P.C. Skovgaard og Wilhem Marstrand byggede sommerhus her. Det samme gjorde komponisten J.P.E. Hartmann og skuespillerinden Johanne Luise Heiberg. Det var tidens kvarter for bohemer og velhavere. Om vinteren flyttede de alle til indre by i København nogle få kilometer længere mod syd. Det sætter et overbærende smil på læberne fra det ene øre til det andet, men Østerbro var i midten af 1800tallet, hvad Hornbæk er for Københavnere i dag. Rosenvængets kvarterer er stadig attraktive, formentlig de mest attraktive på Østerbro.

Rosenvængets Allé er den hyggeligste vej på Østerbro. Det er en vej med liv, glade ansigter og lækre butikker. Vejen er ensrettet, så bilerne må finde andre veje tilbage. Ejendommen på Rosenvængets Allé 5 er bygget i 1900, og lejligheden på 4. sal er på 134 m2. Alt er renoveret over de seneste 3 år. ALT. Selv planløsningen er udfordret. Vægge er flyttet og placeret derhen, hvor de giver mening for en tidssvarende, moderne lejlighed. Som én af de få på Østerbro har lejligheden privat tagterrasse. Er solen fremme, er det her, den skinner uforstyrret af naboer hele dagen.

Sortedams Sø og Dossering ligger lige om hjørnet. Søerne i København er omgivet af nogle pudsige ord, som ikke er med i vores daglige sprog mere: Dossering med 2 s’er, promenade og pebling. De pudsige ord er selvfølgelig et spejl af den historie, som søerne er gjort af. Dossering er gammeldansk og betyder skrænt, for alle 3 søer har mod vest op til 5 meter dybe, opstemmede skrænter af granit. Promenade er en spadserevej, hvor de 6 kilometer brede gangstier fra 1926 rundt om søerne giver plads til at promenere. Og pebling er en elev på latinskole. Der har tidligere ligget en latinskole ved Peblinge Sø.

Udforsk andre
Lejligheder til Salg