Rosenbergsalle 9, Nødebo, 3480 Fredensborg
Hvis paradiset har en beliggenhed, kan det kun være her
Hvis paradiset har en beliggenhed, kan det kun være her
Í et lille land som Danmark kan man undre sig over, at der er så mange smukke huse, nye, ældre, nogle endda så meget ældre som fra 1700-tallet. De er beåndet med hver deres historie, det kan vi læse i arkitekturen, i valget af materialerne og håndværket. Sjæl og ånd kalder vi det, for det er det, der driver passionerede arkitekter og dygtige håndværkere. Familier flytter ind, og kunne et lille spejl på væggen tale, ville vi få endnu flere historier.
Der er også mange smukke beliggenheder i lille Danmark. Men få, meget få har en beliggenhed som Rosenbergallé 9 i Nødebo bygget i 1898. Hvis paradiset har en beliggenhed, kan det kun være her. Det ligger højt oppe på søskrænten ned til Esrum Sø. Udsigten er mageløs, ganske enkelt mageløs. Den er her fra de fleste af husets rum, fra terrasserne, fra haven, fra søbredden og badebroen. Her er stynede træer, store rododendroner, søbeplantning og mange, smukke haverum med sol og udsigt og en kilde, som leverer 200.000 liter af det friskeste vand til søen hvert døgn. Med en grund på 3.250 m2 er her plads til tanker og nostalgi, til poesi, dybde og længsel. Her er 242 så vedligeholdte m2, at de er lige til at flytte ind i. Her er stille som sne, der falder. På vindstillemorgenerkan man dog ane tromme- og fløjtelyde fra vagtskiftet på Fredensborg Slot på den anden side af søen.
Vi er tæt på kulturkroen Nødebo Kro med foredrag, koncerter og arrangementer. Gribskov ligger lige om hjørnet, og så er der bare 10 bilminutter til Hillerød og Fredensborg. Byen er vokset op omkring slottet, som er det smukkeste barokslot, vi har herhjemme. Slotshaven er Danmarks største, historiske haveanlæg og åben for alle. Esrum Sø er Danmarks næststørste sø, og til forskel fra så mange andre danske søer, er Esrum Sø en sø med rent vand. Med rent vand er den en badesø, en kano- og kajaksø, en fiskesø.











































Teamet

Kontaktperson
Lars Lyngholm Eriksen
Partner/filialchef Nordkysten
Ejendomsmægler MDE
lars@eltoftnielsen.dk
60 40 72 92

Sagsbehandler
Maria Løbner Lomidze
Trainee
loebner@eltoftnielsen.dk
49 19 31 00