Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Ralstien 17+19, 4500 Nykøbing Sj

Alene på en dobbeltgrund...

Andet

Specifikationer

Fritidshus
  • Boligareal:51 m2
  • Grundareal:3.144 m2
  • Værelser:2
  • Sagsnr.:IEN11242

Alene på en dobbeltgrund...

Sommerhuset på Ralstien har både skulderplads og plads til vokseværk. Skulderplads, fordi det ligger helt alene på en dobbeltgrund. Og vokseværk, fordi det med al den plads kan udbygges til et meget større sommerhus med plads den helt store familie eller et flergenerationssommerhus. Hmm … grunden på dobbeltgrunden kan selvfølgelig også sælges fra, men den svære beslutning må den nye ejer selv tage. Det er et meget charmerende hus bygget i 1961 med 32 m2 i hovedhuset, og med 9 og 10 m2 i de 2 annekser, altså 51 boligkvadratmeter i alt. Her er plads nok til familien med børn og venner på besøg. Her er klassisk sommerhushygge på en stor grund på 3.144 m2, 1.599 m2 på den ene grund, 1.545 m2 på den anden.

De 2 grunde er naturgrunde, ikke fordi det er nemt, men fordi de er vilde med vilje og biodiversitet. Der er kun få dobbeltgrunde i det naturskønne sommerhusområde ved Nyrup Bugt. Fra sommerhuset er der en slentretur på 5-7 minutter til stranden og Kattegatvandet i bugten. Her er ingen parkeringspladser og derfor kun få gæster på stranden.

Naturen er stor og istidsgammel i Odsherred. Landskabet er kuperet med bakker og dale, skrænter, udsigter og enge med lyng. Cykelfolket er vilde med bakkerne, som de ellers skal længere sydpå for at trille op og nedad. Nogle af de bedste badestrande på Sjælland ligger heroppe. Her står vandet aldrig stille, det er altid i bevægelse, altid klart, altid rent. Der er 10 bilminutter til Rørvig, den første by til højre ved indsejlingen til Isefjord.

Odsherreds købsstad, Nykøbing Sjælland, ligger mellem Kattegat og Isefjord. Fra midt i byen til de hvide sandstrande ved Kattegat er der blot 2 km. Hvor byen slutter, ja, der begynder sommerhusene. Der bor 6.000 mennesker i Nykøbing Sjælland, og byen har mange lækre butikker, supermarkeder, caféer og restauranter. Fra Rørvig i øst til Klint i vest er byen det naturlige centrum for sommerhusene. En stor tak til de faste indbyggere, for de skaber liv i byen hele året.

Udforsk andre
Fritidshuse til Salg