Øster Søgade 10, 4. th., 1357 København K
Kridhvid som en lerpibe, nem at finde efter en tur i byen...
Specifikationer
Andelsbolig
- Pris:9.058.305 DKK
- Ydelse: 9.833 DKK
- Boligareal:236 m2
- Værelser:7
- Byggeår:1880
- Energimærke:C
- Tjek boliglån
Kridhvid som en lerpibe, nem at finde efter en tur i byen...
Andelsbolig
Som gaden langs søerne bevæger sig vestpå, står der først Øster, dernæst Nørre og så Vester. Fælles for dem er, at de hedder Søgade til efternavn. Og så ved vi jo godt, hvor i København vi er. Søernes lavning blev dannet i istiden, og det så Absalon et stort potentiale i, da han grundlagde København. En by har nemlig brug for vand, masser af vand, og det kunne der være rigeligt af i lavningen. Men søerne er ikke lige gamle. Peblinge Sø er anlagt i den tidlige middelalder, Sortedams Sø er fra 1500-tallet og Sankt Jørgen Sø fik i 1800-tallet den form, den har i dag.
Ejendommen Øster Søgade 10 er fra 1880 bygget i den historicistiske periode, som arkitekturen blev kaldt mellem 1820 og 1900. Det var tiden, som fandt inspiration i historiske stilarter i en ny udformning som nygotik og nyrenæssance. I dag en 145 år gammel smuk bygning, der poserer som den eneste bygning i søgaderne med sin kridhvide facade. Ja, kridhvid som en lerpibe og derfor nem at finde en mørk vinteraften efter en tur i byen. Ejendommen er en spitzenklasse andelsforening, som de sidste par år har renoveret alt, blandt andet med nyetableret gårdsammenlægning og nyt tag. Lejligheden oppe på 4. sal har elevator direkte til døren, og er så stor som på 236 m2. Stor udsigt fra 4. sal til Irmahønen på den anden side af Sortedam Sø, masser af plads, klassisk herskabslejlighed total skrallet og bygget op igen. Alt er lige til at flytte ind i. Her er høje paneler, nye parketgulve, fine radiatorskjulere, stuk, rosetter, nyt el, nyt VVS, lækkert køkken, lækkert badeværelse. Lækkert alt.
Turen rundt om søerne er 6 kilometer på brede gangstier. Løb, gå eller flanér, som de gør i Paris. Det er god, daglig motion. Grusstierne er fra 1926, så mange har de sidste 100 år flaneret turen med spadserestok før os.
Vi er på kanten af Østerbro og Nørrebro. Verdensklassebeliggenhed, alt i byen er tæt på. Hvor Østerbro er restauranter, caféer, lækre butikker og Christianiacykler med børn og indkøb på ladet, er Nørrebro en bydel, som har været igennem en markant udvikling de sidste 20 år. Her er gode folkeskoler og gymnasier, grønne væresteder, latinerkvarterer og mange forskellige kulturer. Avisen New York Times har udnævnt Indre Nørrebro til Københavns mest cool kvarter.
Teamet
Kontaktperson
Nicki Pettersson
Ejendomsmægler MDE
nicki@eltoftnielsen.dk
60 20 66 66
Sagsbehandler
Rikke Jacobsen
Trainee
rikke@eltoftnielsen.dk
88 77 21 00