Østbanegade 5, 2. tv., 2100 København Ø
Stuk som havde en konditor været på besøg...

Specifikationer
Lejlighed
- Pris:17.495.000 DKK
- Ejerudgift: 6.349 DKK
- Boligareal:218 m2
- Værelser:6
- Byggeår:1903
- Energimærke:C
Stuk som havde en konditor været på besøg...
Glacis er oldfransk og betyder en skrånende jordvold på dansk. Og en skrånende jordvold, det er, hvad hjørnet af Oslo Plads var i 1800-tallet. Så da den fornemme og herskabelige ejendom stod færdig på glacisterrænnet i 1903, blev den døbt Glacispalæet. Selvfølgelig. Som hjørnebygning blev den markering af, at her, ja, lige her begynder den mondæne del af Østerbro med pudset facade og facadedekorationer fra barok og klassicisme. Palæstilen var født og døbt.
Glacispalæet har flere adresser, Østbanegade 5 er en af dem. Oppe på 2. sal ligger en lejlighed på 218 m2 med masser af lys, og hvis man blot er det mindste i tvivl om, hvad håndværkerne kunne præstere for over 120 år siden, så skal man bare kigge indenfor. Knap 3,5 meter er der til loftet. Stukdekorationen i lofterne er dekoreret, som havde en konditor været på besøg. De høje vægpaneler, de tunge fyldningsdøre, rosetterne, de smukke træudskæringer. Håndværkskunst er det. Tiptopmoderne er lejligheden med nyt køkkenalrum og nye sildebensparketgulve uden dørtrin mellem de mange rum. Vægge og træværk, nymalet über alles. Der er desuden elevator i opgangen.
Beliggenheden i København bliver ikke meget bedre. Nogle af de største og bedste lejligheder i København ligger her i kvarteret, som har navne efter svenske og norske byer som Oslo, Trondhjem, Stockholm, Upsala, Lund, Malmø og Visby. Den grønne oase Østre Anlæg er nabo til Glacispalæet. Det samme er Statens Museum for Kunst og kunstmuseet Den Hirschsprungske Samling med dansk guldalderkunst og skagensmalernes værker. Resten af København ligger lige om hjørnet. Kvarteret kaldes også ambassadekvarteret. Det er et centralt helle i København. Parkering er altid nemt, lejlighederne i kvarteret er store, så her er færre mennesker om at dele de mange parkeringspladser på gaden. Tog og Metro fra Østerport Station kører til lufthavnen på 15 minutter.

















Teamet

Kontaktperson
Nana Manniche Lillelund
Ejendomsmægler MDE
lillelund@eltoftnielsen.dk
41 34 86 12

Sagsbehandler
Cornelia Linnet
Trainee
Finansøkonom, SoMe ansvarlig
cornelia@eltoftnielsen.dk
70 70 12 43