Nyvej 6E, 3050 Humlebæk
Sådan placerer en lille fiskerby sig på verdenskortet …
23. mar, 2025 12:10 - 12:30

Specifikationer
Rækkehus
- Pris:5.995.000 DKK
- Ejerudgift: 3.656 DKK
- Boligareal:100 m2
- Grundareal:147 m2
- Værelser:3
- Byggeår:2022
- Energimærke:A2020
- Tjek boliglån
Sådan placerer en lille fiskerby sig på verdenskortet …
Humlebæk, ja, den lille by i Nordsjælland bliver der nikket anerkendende til ude i den store verden. Humlebæk har nemlig placeret sig på museernes verdenskort med et fantastisk museum, Louisiana Museum of Modern Art, hvor kunsten, naturen og arkitekturen mødes, som var det aftalt fra begyndelsen. Men det er jo ikke tilfældet, det ved vi godt. Humlebæk er en fiskerby fra 1600-tallet, og museet er fra 1958. Humlebæk er som Bilbao i Nordspanien historien om hvordan en lille og ukendt by kommer på verdenskortet: Byg et fantastisk museum og fyld det med kunst og interessante udstillinger, der forfører og bevæger sit publikum. Bedre markedsføring af en by findes næppe.
Humlebæk Strandhuse er 10 rækkehuse på Nyvej få hundrede meter fra museet er så nye som fra 2022. Ikke meget vedligeholdelse her de næste mange år. De er alle Svanemærketbygget, som er en af verdens skrappeste miljøcertificeringer. Det månedlige forbrug af energi er så lavt, at man har svært ved at tro, at det kan være sandt. Det er lækkert bygget med lækkert køkken, lækre badeværelser, lækkert alt, ja, lige til at flytte ind i. Og så er her Troldtek akustiklofter, altså farvel ekko og dårlig resonans, her kan man tale sammen. Grunden er på 147 m2 og har en hyggelig terrasse med sol hele dagen og med direkte adgang til fællesareal. Hyggelig terrasse med sol hele dagen. Og så er alt det bedste i Humlebæk lige om hjørnet, vandet til sommer- og vinterbadere, Sletten Havn med restaurant og café, skoven, indkøb, toget til København.
Tycho Brahes Hven er tydelig fra det maritime Humlebæk, det samme er Sverige i horisonten. Byen har i dag små 10.000 indbyggere med egen togstation og kro, selvfølgelig. Internetbutikken aarstiderne.dk har sin gårdbutik med økologisk frugt og grønt på den tidligere herregård Krogerup. København er en halv time mod syd, Helsingør et kvarter mod nord.













Kontaktperson

Lasse Madsen
Salg & vurdering
madsen@eltoftnielsen.dk
81 77 91 77