Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Nyhavn 16, 3., 1051 København K

Specifikationer

Lejlighed
  • Boligareal:185 m2
  • Værelser:5
  • Sagsnr.:IEN6685

Nyhavn 16, 3., København K

Nyhavn har i flere hundrede år levet sit eget liv med sømænd, glædespiger, tatovører, værtshuse og skibe i havnen med tjæret tovværk og nye oplevelser fra den store verden. Nyhavn har altid været populær, altid været eftertragtet og har altid været det mest centrale sted at bo i København. Og med en vej på hver side af kanalen har Nyhavn altid haft en solside og en skyggeside. Som gæst og turist vil man gerne sidde på café på solsiden, men når man bor her, er skyggesiden det rigtige sted at bo. Her er udsigt til alle de smukke og farverige bygninger fra 1700-tallet på solsiden, her er ingen larm om dagen eller fra aften- og nattelivet, og så skal man ikke kæmpe sig igennem et menneskemylder med fadøl for at komme hjem.

Der er 3 lejligheder i ejendommen Nyhavn 16. Den øverste er på 210 m2, den eneste på etagen og formentlig den største lejlighed i Nyhavnskvarteret. På skyggesiden, javel, men her er lys hele dagen til den farverige solside, og fra den franske altan er der udsigt til et historisk pakhus fra 1752, til grønne træer og privat parkering i baggården til ejerne i ejendommen og deres gæster. Ejendommen er fredet, så her er helt stille og ingen ejendomsskat. Det er en spændende og cool indrettet lejlighed med 8 meter til loftet og åbne rum, som fordeler sig over 2 etager. Lejligheden har været i internationale magasiner og i anerkendte designbøger.

Parallelt med Nyhavn ligger Sankt Annæ Plads. Den var tidligere en kanal parallel med Nyhavn med det livløse navn ’Sankt Annæ Grav’. Kanalen fortsatte ad Bredgade og videre til Esplanaden, hvor den endte i Toldbodgade ved havnen. Men under anlæggelsen af rokokobyen Frederiksstaden blev kanalen fyldt op, og en ny plads, Sankt Annæ Plads, fik sit eget rum i den voksende hovedstad. I dag ender den i en badestrand ved Kvæsthusbroen og Skuespilhuset.

Udforsk andre
Lejligheder til Salg