Nordre Strandvej 99B, 3150 Hellebæk
Hortus paradisi bohemici i Hellebæk...
Hortus paradisi bohemici i Hellebæk...
Hvor vil du helst bo, på den rigtige beliggenhed i en skotøjsæske, eller i et slot på den helt forkerte adresse? For de fleste er svaret ligetil, og ejendomsmæglere på tværs af kommuneskel svarer det samme: beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Men det behøver ikke være sådan, for huset på Nordre Strandvej i Hellebæk kan næsten ikke ligge bedre, og huset, ja, det er så charmerende, som det ligger dér højt med udsigt til vandet i Øresund. Når himmel og hav er ét, når havet er, så blåt som et øje kan se, så ved man, at højt oppe er godt, for det er her, udsigten er mest storslået. Hellebæk har kysten mod nord, så når Solen går ned i vest og op i øst, kan man fra terrassen opleve Solen sige både godmorgen og godnat. Nok ikke helt tilfældigt, at Jørn Utzon byggede sit hus for enden af skovvejen her i Hellebæk i begyndelsen af 1950erne.
Det er et historisk hus med alle de skævheder, kun charme er gjort af. Nuværende ejere har boet her siden 1976, for er man først flyttet ind, som de siger, har man slet ikke lyst til at flytte igen. Det er på 190 m2 bygget som stald i 1918 til et landsted for landliggere. Landstedet er naboen mod Øresund. Beliggenheden er mageløs, og for en familie, der gerne vil bo ved vandet bare en halv time fra København, så bliver prisen ikke meget bedre. Det er et hus med alle muligheder.
Haven er en have med smukke blomster i alle farver og forførende, små stier gennem græsser og urtepotter med nye skud og læsebænke. Og æbletræer, selvfølgelig, for det er en paradisets have, dog med nogle andre frugter end dem, Adam lokkede Eva til at tage en bid af. Det hele ligger direkte til Teglstrup Hegn, et over 1.000 hektar stort skovområde med bøgetræer, gamle, gamle egetræer med ugler og skovsøer. Her finder man skygge under trækronerne, her går man ture, her brænder man energien af på cykel eller i løbesko. Fra huset er der bare ét minut ned til den fælles strandgrund. Velkommen til huset mellem havet og skoven.





















Teamet

Kontaktperson
Lars Lyngholm Eriksen
Partner/filialchef Nordkysten
Ejendomsmægler MDE
lars@eltoftnielsen.dk
60 40 72 92

Sagsbehandler
Maria Løbner Lomidze
Trainee
loebner@eltoftnielsen.dk
49 19 31 00