Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Neptunvej 11, 3100 Hornbæk

andet

Specifikationer

Fritidshus
  • Pris:4.200.000 DKK
  • Ejerudgift:2.561 DKK
  • Boligareal:76 m2
  • Grundareal:1.070 m2
  • Værelser:4
  • Carport:14 m2
  • Sagsnr.:IEN11325

Neptunvej 11, Hornbæk

Bjælkehytten fra 1972 står stærkt og tæt på en 1070 m2 privat grund hvor der ingen indkig er fra naboer. Her er man omgivet af smukke træer og fuglekvidren. Fra Neptunvej går man af en længere flisebelagt sti omgivet af træer og buske, for så at ankomme til ejendommens hyggelige have. Bjælkehuse har altid været populære, ikke bare som sommerhuse, men også som helårshuse. Forståeligt nok. De er hyggelige, har masser af karakter, er energivenlige og kræver ikke meget vedligeholdelse. Den norske Trønder hytten på Neptunvej er på 76 m2, men føles større da der er åben til kip i hele huset med fritliggende bjælker. Huset har i 2022 gennemgået en større renovering hvor alle vægge, lofter og døre er malede hvide, nyt køkken med opvaskemaskine, kombi vaskemaskine og tørretumbler, induktion kogeplader, ovn, køleskab/frys frys og mikroovn. Badeværelset har fået en opgradering, og der er etableret et ekstra soveværelse med new yorker væg ind til stuen med 8 mm lydisoleret glas. Gulvene er nyslebne og husets el er blevet opdateret til moderne standarder. Huset består af: Mindre entré, længere fordelingsgang hvor der er plads til at hænge overtøj, 3 soveværelser, badeværelse med brus, køkken med åben adgang til husets store lyse stue hvor der både er plads til spisebord og sofa arrangement. Fra stuen er der dobbeltdøre ud til husets sydvendt overdækkede terrasse. Derudover er der fin vest-vendt terrasse hvor middagen skal indtages. Grunden ligger perfekt for solen da der er sol fra tidlig morgen til solen går ned bag de høje trætoppe sidst på aftenen. Til huset hører der carport til og to skure som er fuldt udstyret med haveredskaber og værktøj. Vandet i Øresund og grundejerforeningens private badebro på stranden er en gåtur gennem plantagen på 10 minutter. Indkøb i populære Hornbæk er en cykeltur på 10-15 minutter og 3 minutters kørsel i bil. Neptunvej ligger i Hornbæk Plantage med 2.5 km til Hornbæk havn. Planetvejene er et hyggeligt og roligt sommerhuskvarter. Hornbæk by byder på gode indkøbsmuligheder, special butikker, cafeer og restauranter, iskiosker, minigolf og naturligvis den fantastiske sandstrand.
Sommerhuset bliver kaldt Lykkebo af nuværende ejere da man kun kan føle glæde og lykke på Neptunvej 11. Velkommen.

Bestil salgsmateriale

Neptunvej 11, 3100 Hornbæk

Tak

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Teamet

Lars Lyngholm Eriksen
Kontaktperson

Lars Lyngholm Eriksen
Partner/filialchef Nordkysten
Ejendomsmægler MDE
lars@eltoftnielsen.dk 60 40 72 92

Udforsk andre
Fritidshuse til Salg