Nansensgade 39, 1. TH., 1366 København K
Smuk herskablig lejlighed i Nansensgade
Smuk herskablig lejlighed i Nansensgade
Elegance og æstetik går hånd i hånd i denne smukke, delevenlige lejlighed, der ligger i hjertet af København. Her er herskabeligheden i højsædet, og arkitektoniske detaljer vidner om en tidløs stil.
Beliggenheden er uovertruffen, og med adresse lige midt i Indre By kan I hver dag indenfor kort afstand, opleve det summende og pulserende menneskeliv. Dog er lige Nansensgade en del af et mindre roligt og stille område, som har flere restauranter og caféer, og fra hoveddøren tillige gåafstand til indkøb, daginstitution og skole. Gaden er flere steder ensrettet, hvilket betyder meget begrænset kørsel her, til fordel for det hyggelige og intime lokalmiljø. Også grønne oaser som Søerne og Ørstedsparken ligger inden for kort rækkevidde.
Lejlighed befinder sig på første sal i en velholdt, klassisk ejendom fra 1875, der foruden en veldrevet ejerforening også byder på et hyggeligt gårdmiljø, der både sommer og vinter er omdrejningspunkt for gode stunder. Til boligen hører også råderet over et privat loftsrum, ligesom der er mulighed for tilkøb af parkeringslicens til gadeparkering.
Boligarealet fordeler sig over 84 veldisponerede kvadratmeter. I kan se frem til lave ejerudgifter og indendøre er der alt det, der kendetegner en charmerende brokvarterslejlighed, og ved første øjekast bliver man hurtigt betaget af de flotte plankegulve, fyldningsdørene og det ornamenterede stukloft. Hertil kommer store dannebrogsvinduer samt skæve detaljer, der får lige præcis dette hjem til at føles personligt og unikt. Hjerterummet er de to indbydende stuer en suite, der giver masser af plads til både sammenkomster og blødere møbler. Et originalt forrammekøkken tilføjer et nostalgisk tvist, og det samme gør et klassisk gaskomfur. Lejlighedens soveværelse tilgås desuden via fordelingsgangen, og det er også fra gangen, at der er adgang til flisebadeværelset med kar. Der er meget mere at fortælle om denne fantastiske lejlighed, men resten må du se, når du lægger vejen forbi Nansensgade 39.









