Møllevej 14, 4460 Snertinge
Nemlig, her er alt muligt ...
Nemlig, her er alt muligt ...
Ud af byen, ud til naturen, ud på landet med masser af plads til børn og hund og missekat og måske et par heste og kreativ udfoldelse ad libitum. Det er en drøm, der får nogle bymennesker til at tælle får for at falde i søvn. Men der er nu ikke så langt til den virkelighed, for bare lidt over en time fra København ligger Snertinge, og i Snertinge på Møllevej 14 ligger et hus, som har det hele, lidt til, og meget mere, som CV Jørgensen synger i Mig og Charlie.
Huset er på 155 m2, og det er ikke et de dér huse ude i provinsen, der trænger til en kærlig hånd, for det har det allerede fået. Mange kærlige hænder fra dygtige håndværkere endda. Det er oprindelig bygget i 1817, men blev renoveret og ombygget små 200 år senere. Med flere driftsbygninger på 555 m2 i alt og en grund på 20.820 m2 i landzone med lav ejendomsskat, ja, så er alt muligt for kreative hænder, værksted, lager og håndværks-, service- og oplevelsesfag. Og med køkkenhaver kan man være selvforsynende med frugt og grønt.
Der bor små 1.000 mennesker i Snertinge. Naturen er stor, byen har egen skole og Jyderup ligger tæt på. Det gør Havnsø også. Små ti minutter er der til stranden i Nekseløbugten. Der er alle muligheder for aktiviteter i Havnsø. Der er mange kitesurfere og kajakroere i Nekselø Bugt, og mange cykler i det kuperede landskab, som istiden har efterladt i Odsherred. Michelin restauranten på Dragsholm Slot ligger 10 minutter væk med den hvide dame, som går igen på slottet, men kun når alle sover. Havnsø er en del af de UNESCO-bevarede områder i Odsherred.


















Teamet

Kontaktperson
Nicklas Høstrup Holbek
Filialchef Holbæk
Salg og vurdering
nicklas@eltoftnielsen.dk
20 82 35 43

Sagsbehandler
Nina Rygaard Nielsen
Trainee
nina@eltoftnielsen.dk
70 20 21 05