Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Mellemvangen 1, 4550 Asnæs

Her kan førstegangskøbere være med...

Andet

Specifikationer

Villa
  • Boligareal:98 m2
  • Grundareal:738 m2
  • Kælder:36 m2
  • Værelser:3
  • Sagsnr.:IEN11044
  • Energimærke:
    D

Her kan førstegangskøbere være med...

Istiden har formet det smukke Odsherred, som for de fleste er synonymt med fred og ro, sommerland, ispinde og sommerhuse, de bedste badestrande, gårdbutikker og boder med grøntsager, som de eftertragtede restauranter i København besøger for at fylde køleskabet. Men for Asnæs er Odsherred mere end det. Asnæs er en by, hvor over 3.000 mennesker har valgt at have fast postadresse, fordi Asnæs også har de store bys muligheder skalleret ned i det nærvær, den lille by kan tilbyde. Her er skole, gymnasium, idrætshal og kirke. Her er museer, arbejdspladser, indkøbscenter og togstation. Og så har helårshusene priser, hvor især førstegangskøberne kan være med.

Huset på Mellemvangen 1 ligger i Asnæs. Det er bygget i 1964, men alle 98 m2 er de sidste par år renoveret helt i bund, så her skal der ikke bruges tid og ressourcer de næste mange år på at bygge om eller vedligeholde. Grunden er på 738 m2 med en hyggelig, solfyldt terrasse og en have, som er nem at holde. Den lille familie får det godt her, et solidt springbræt til den næste bolig, hvis den lille familie bliver større.

Sejerøbugten er 5 minutter uden for byen. Her ligger nogle af de bedste sand- og badestrande på Sjælland. Naturen er stor og generøs i Odsherred, hele året en invitation til et aktivt fritidsliv med kikkert, mountainbike, kajak og løbesko. As er gammeldansk for asketræ, næs er et fremspring på kysten. Velkommen til Asnæs.

Udforsk andre
Villaer til Salg