Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Martin Luther Kings Vej 9, 7. TH., 2450 København SV

Martin Luther Kings Vej 9, 7. TH.

Andet Andet

Specifikationer

Lejlighed
  • Boligareal:229 m2
  • Værelser:7
  • Sagsnr.:IEN6031
  • Energimærke:
    A2015

Martin Luther Kings Vej 9, 7. TH.

Familiebolig så stor og rummelig som en toetagers villa, blot højt hævet med udsigt over byen og uden havearbejde. Man får her på syvende og ottende etage masser af dejlig plads til hele familien, som kan boltre sig på syv værelser fordelt på to lige store etager, ligesom man kan nyde den betagende udsigt ned gennem havnen og til mange af byens bygninger fra flere historiske perioder. Boligen er på 229 m2 og fremstår særdeles indbydende med ekstra brede og meget flotte plankegulve, der står skarpt til de lyse vægge og højloftede rum. På begge etager får man et værelse med walk-in garderobe, ligesom der også er et godt badeværelse og fælles opholdsrum i form af stue både oppe og nede. Der kan således foregå mange aktiviteter på samme tid i boligen, hvor der er god lydisolering. På syvende ligger det store køkkenalrum med stue og udgang til to altaner, ligesom der også er altanudgang fra et af værelserne. Køkkenet er Multiform og hvidevarer er fra Miele. På ottende får man udover stue tre store værelser og bad. Den rummelige og regulære planløsning giver mange forskellige muligheder for at indrette sig efter skiftende behov. Der er parkeringskælder og elevator i ejendommen. Kærholm er den ene af tre bygninger, der til sammen udgør Engholmene ved Københavns havn. Byggeriet er færdigt med knap 200 boliger og kvarteret ved at være etableret som en ny bydel med sin egen charme og profil. Der kommer to lystbådehavne, som vil medvirke til at området fremstår superlækkert med kanaler til at omkranse det hele. I alle kvarterets bygninger er der sørget for, at en del af stuelejlighederne er udlagt til erhverv, så der kan etableres caféer, restauranter og butikker. Desuden er havnefronten anlagt med træ, hvilket skaber et godt miljø og indbyder til ophold. Boligerne i Kærholm er forskellige i størrelse og indretning, hvilket inviterer til en blandet aldersmæssig og familiemæssig sammensætning. Udover den helt vidunderlige beliggenhed i første række til vandet, er ejendommen og kvarteret karakteriseret ved at ligge fredeligt, så man er sikret en rolig hjemmebase med gode udearealer. Et godt og trygt nærmiljø, hvor der bliver sat mange initiativer i værk, som man kan deltage i efter interesse. Man vil eksempelvis kunne finde sammen med ligesindede i en løbeklub eller hygge sig i madklubben. Samtidig er beliggenheden nær ved det centrale København, ligesom man kan gå til Fisketorvet, når man skal handle dagligvarer eller shoppe. Her ligger også Dybbølsbro station med togforbindelse til andre kvarterer i byen. Halmtorvets caféer og restauranter nås på frem minutter på cykel.
BBR areal og tinglyst areal er opgjort og registreret af medvirkende landinspektør og annonceret efter gældende lovbestemmelser.

Udforsk andre
Lejligheder til Salg