Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Martin Luther Kings Vej 23, 2. TH., 2450 København SV

Ikke langt til noget som helst

Andet

Specifikationer

Lejlighed
  • Boligareal:136 m2
  • Værelser:3
  • Byggeår:2017
  • Energimærke:
    A2015

Ikke langt til noget som helst

Nu lufter vi lige tanken om et lille Amsterdam bare 10 cykelminutter fra København. Her er kanaler og broer på en lille ø, og der er bænke og strandsiv i gården. Ja, forstil dig at kajakke rundt og svømme mellem spændende arkitektur. Hvis man for bare 5 år siden tænkte de tanker, så kunne man godt blive betragtet som en person med fis i kasketten, for vi er ikke i Amsterdam, vi er på Enghave Brygge.

På Kærholm, den lille kanalhalvø i kanalbyen på Enghave Brygge, er lejligheden på Martin Luther Kings Vej 23 til salg. Den ligger på 2. sal, med elevator selvfølgelig. Udsigten til kanalerne, husbådene og Islands Brygge på den anden side af Københavns Kanal er altid forskellig. Det maritime København har fået bygninger på øer og halvøer, der vender ansigt og krop mod vandet. Det er en stor lejlighed på 136 m2 i en bygning, der netop har haft 3 års fødselsdag. Halvøen Kærholm er tæt på alt. Tæt på København, metroen og lufthavnen. København SV er på vej til at blive et af de mest spændende kvarterer på kanten af København.

Der er ikke langt til noget som helst. Indkøb tælles i gåminutter, og Fisketorvet er en lille cykeltur. Det hippe Vesterbro er nærmeste nabo, her er specialbutikker, restauranter og caféer ad libitum. I 2024 åbner en ny metrostation ved Havneholmen få minutter fra Martin Luther Kings Vej, så hvis afstand måles i tid, så ligger Indre By og alle byens kulturelle og gastronomiske tilbud lige om hjørnet.

Udforsk andre
Lejligheder til Salg