Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Lille Strandvej 32, mezz. tv., 2900 Hellerup

Sådan er det at være en muslingeskal...

Andet

Specifikationer

Lejlighed
  • Pris:9.250.000 DKK
  • Ejerudgift:3.775 DKK
  • Boligareal:83 m2
  • Værelser:3
  • Sagsnr.:IEN11230
  • Energimærke:
    C

Sådan er det at være en muslingeskal...

Med fødderne helt bogstaveligt i sandet på Hellerup Strand og med øst- og vestvendt altan, hvor både morgen- og aftensolen spejler sig i havet, ja, så kommer man næppe tættere på vandet i Øresund end fra ejendommen i bunden af Lille Strandvej. Her fornemmer man virkelig, hvad det vil sige at leve livet som en muslingeskal. Udsigten er mageløs, intet mindre. Havets dovne og til tider vilde dønninger er en privilegeret præmis, man må acceptere for at bo her. Men ellers er her stille, overraskende stille i betragtning af alt det liv, der er i Hellerup. For i Hellerup fører alle veje til vandet, havnen, skoven, Strandvejen med de lækre butikker og caféer og København et par kilometer mod syd. Der er ingen trafik i bunden af Lille Strandvej. Den er blind og ender i en vendeplads.

Ejendommen er bygget i 1937 med det største havsus i maven. Beliggenheden på stranden og midt i hjertet af Hellerup gør den til en sjælden og eftertragtet ejendom med lejligheder i forskellige størrelser. Lejligheden er på 83 m2, en god størrelse til et par. Men med et enkelt greb kan her bygges en væg til et børneværelse. Lejligheden er en høj mezzanin, og både ejendom og lejlighed er gennem alle årene løbende vedligeholdt. Elevator og parkering. Tak. Lejligheden er pivlækker og lige til at flytte ind i. Der er et godt fællesskab i ejendommen, det opleves især for vinterbaderne og om sommeren, hvor ejendommens familier i alle aldre mødes på stranden.

Hellerup Havn ligger 100 meter langs stranden til højre. Det samme gør Hellerup Strandpark, den fineste perle, hvor bænkene i den smukt anlagte staude- og rosenhave er en invitation til fred og ro. Hellerup Havn har sejl- og kanoklub, og i parken har Hellerup Idræts Klub anlagt smukke 3 tennisbaner for medlemmer.

Bestil salgsmateriale

Lille Strandvej 32, mezz. tv., 2900 Hellerup

Tak

Vi kontakter dig hurtigst muligt.

Teamet

Nanna Frederikke Juhl
Kontaktperson

Nanna Frederikke Juhl
Filialchef Hellerup
Ejendomsmægler MDE
nanna@eltoftnielsen.dk 42 91 08 81

Nana Manniche Lillelund
Sagsbehandler

Nana Manniche Lillelund
Trainee
Finansbachelor
lillelund@eltoftnielsen.dk 70 70 20 05

Udforsk andre
Lejligheder til Salg