Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Kronprinsensgade 5A, 3. tv., 1114 København K

Frederikkerne, men det er Frederik den 6., vi taler om

Andet

Specifikationer

Lejlighed
  • Boligareal:91 m2
  • Værelser:4
  • Sagsnr.:IEN9884

Frederikkerne, men det er Frederik den 6., vi taler om

Kronprinsensgade er opkaldt efter kronprins Frederik. Dem har der været en del af, altså Frederikkerne, men det er den senere kong Frederik den 6., der har lagt navn til gaden. Gaden er fra 1700-tallet, og herfra er der gåafstand til alt i byen. Det samme når man skal hjem efter en tur i byen. Indre By er den inderste bydel og hjertet af København. Den ligger inden for søerne og havneindløbet, men Christianshavn sniger sig også med ind i Indre By.

Man skal ind gennem den brostensbelagte port bag de joniske pilastre, ind bag A.C Perchs Thehandel for at finde Kronprinsensgade 5A. Mums, her dufter af te. Men ikke i lejligheden oppe på 3. sal i baghuset. Her er stille og fredeligt, som der altid er i en lille landsby i byen. Oppe på 3. sal er deroppe, hvor lyset og stjernerne på himlen er. Lejligheden er på 91 m2 og pivlækkert indrettet. Ejendommen er over 218 år gammel og fredet, som mange ejendomme er i Indre By. I en tid med flirtende projektbyggeri langs havnekanaler i og på kanten af København, er det godt at vide, at tiden også kan fredes.

Det er kvarteret med de bedste restauranter, caféerne, de lækre butikker, kulturen med gallerierne, balletten i Det Kongelige Teater, skuespillet i Skuespilhuset og gråmunkene på Gråbrødre Torv. Her er maritime kanaler med det udsyn til verden, som gør en by til en metropol. Nyhavn og Kongens Nytorv er her, fornemt og royalt er det hele, sådan skal det være i Kongens og Dronningens København.

Hvis det ønskes, medfølger alle møbler med lejligheden.

Udforsk andre
Lejligheder til Salg