Kattesundet 14C, 2. th., 1458 København K
Her kan man høre sig selv tænke...
11. jun 12:45-13:05
Her kan man høre sig selv tænke...
Er man lille, er man et stræde. Er man stor, er man en gade. Og stræder, dem er der mange af i det Københavnske latinerkvarter. Små og hyggelige er de, stræderne. For latinerkvarteret ligger i den del af København, hvor universitetet lå i gamle dage. Og latin, det var sproget på universitetet, så ja, her gik de studerende rundt i de små stræder og talte latin med hinanden. København bliver ikke ældre end her.
Lejligheden i Kattesundet er en af de historiske ejendomme i latinerkvarteret. Kunne den bare tale, ejendommen, så ville vi høre historier om oplysningstid og Søren Kierkegaard, som vandrede rundt og tænkte tanker her. Den er bygget i 1770 som gammel smedje, senere som tobaksfabrik og i dag som ejendom med pivlækre lejligheder. I dag står den godt beskyttet mod byens støj og trafik inde i en gård, her er stille og roligt som i en lille landsby med fuglefløjt i luften. Her kan man høre sig selv tænke. Lejligheden på 2. sal til højre er ny i den forstand, at alt er nyrenoveret, bad, køkken, parketgulve, intelligent varmestyring, fjernvarme. Alt er lige til at flytte ind i.
Latinerkvarteret i Indre By er bohemernes paradis. Eller paradisus bohemorum, som man ville sige på latin om kvarteret i dag. Der flaneres i stræderne, der bliver krammet hej og farvel, kulturen er et miks af alting med loppemarked og et virvar af mennesker. Uforskammet charmerende. Men det er også et kvarter med Metro på Rådhuspladsen og alverdens bus- og toglinjer. Alt i København er tæt på, gåben, cykler og ladcykler er den naturlige trafik i de små, ensrettede stræder. Byens grønne væresteder som H.C. Ørstedsparken ligger lige om hjørnet.













Teamet

Kontaktperson
Joachim Kiilerich Selnæs
Partner/filialchef
Ejendomsmægler MDE
joachim@eltoftnielsen.dk
40 96 04 08

Sagsbehandler
Cornelia Linnet
Trainee
Finansøkonom, SoMe ansvarlig
cornelia@eltoftnielsen.dk
70 70 12 43