Johannevej 9, 2920 Charlottenlund
De små villaveje med navnenavne på kryds og tværs...
De små villaveje med navnenavne på kryds og tværs...
Mellem Jægersborg Allé og Ordrupvej ligger et af de hyggeligste kvarterer i Charlottenlund. Små villaveje med navnenavne på kryds og tværs med grev Bernstorffs slot i Bernstorffparken den ene vej, og prinsesse Charlottes slot og park og skov den anden. Nå ja, mellem slottene og lige om hjørnet ligger alle de lækre butikker på Jægersborg Allé. Kom an, siger de, altså butikkerne, for shopping og indkøb bliver ikke meget bedre end her.
Huset på Johannevej er bygget i 1936, men fik med renoveringen fra himmel til underetage i 2016 sin egen renæssance, sin egen genfødsel. Gulvvarme über alles, nyt køkken, nyt badeværelse og alt, hvad der hører til i en familie med børn og hund og travl hverdag. Her er 284 etagemeter, hvor de 142 ligger i den udgravede, drænede underetage. Grunden er på 670 m2, ikke stor, men til gengæld grøn og ugeneret af naboer og vej. Stor syd- og vestvendt terrasse med sol på kinderne hele dagen. Sådan skal det være. Et hus med masser af lys og varme fra gaspejsen.
Fra Johannevej er der gåafstand til alt på Jægersborg Allé og Ordrup. Også gymnasiet, skolerne og institutionerne, private som offentlige. Skovshoved Havn og sejlklubberne ligger lige om hjørnet, det samme gør Dyrehaven og stranden på Bellevue. Siden 1700-tallet har Ordrupvej været lokal færdselsåre fra Bernstorff Slot til Hvidøre og Strandvejen. I dag er Ordrupvej lækre butikker, caféer og den bedste bager med lang kø på gaden fra klokken 7.00 lørdag og søndag morgen.






































Teamet

Kontaktperson
Christina Linnet
Salgschef
Cand.merc.
linnet@eltoftnielsen.dk
24 24 74 55

Sagsbehandler
Alexander Toft Rasmussen
Trainee
Markedsføringsøkonom
alexander@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05