Opret personlig profil

Det ser ud til at være første gang du logger på dit dashboard - derfor skal du oprette et brugernavn og en adgangskode, som kun du kender.

Immortellevej 13A, 2950 Vedbæk

Yderst privat luksus i 1. række med privat strand og egen tennisbane

Andet Andet

Specifikationer

Villa
  • Boligareal:371 m2
  • Grundareal:4.223 m2
  • Kælder:125 m2
  • Værelser:8
  • Bygget/ombygget:1975/2006
  • Energimærke:
    D

Yderst privat luksus i 1. række med privat strand og egen tennisbane

Immortellevej er en lille, eksklusiv sidevej til Vedbæk Strandvej. Den ender i Øresund som én af de smukkeste og mest stille veje på kysten. I bunden af vejen, som den absolut sidste matrikel, ligger en ejendom ned til en privat, bred sandstrand. Udsigten er imponerende fra Helsingborg mod nord og Øresundsbroen mod syd.

Huset på Immortellevej er bygget i 1975 og er med underetage på 371 m2 i 3 plan samt med selvstændigt anneks på 48 etagemeter til teenager, domestik, gæster eller au pair. Altså et stort hus, som fylder meget på grunden. Men der er plads til det, for grunden er på 4.223 m2, så udover huset er her også plads til en tennisbane, som ikke kræver vedligeholdelse. Der er under 30 meter til vandkanten og den private badebro og bådhus. Huset ligger rigtigt på grunden med sol på terrasser og gårdhave hele dagen. Med ovenlys overalt er det et meget lyst hus. Planløsningen er som kun en kreativ og fremsynet arkitekt kan tænke. Det er et tidløst hus orienteret mod vandet, altid vedligeholdt og gennemgribende renoveret for 4,5 år siden, som var det bygget i går. Boffi køkken og Gaggenau elementer. Haven er en spisehave med 11 forskellige frugttræer, som modner forskelligt i løbet af sæsonen.

Vedbæk er en meget hyggelig kystby med liv hele året. Nogle af de smukkeste og største palæer på kysten ligger på vandsiden af Vedbæk Strandvej, men byen er også kendt for det maritime miljø med egen, sand- og badestrand og en udvidet lystbådehavn, som har plads til de helt store og tunge både på de yderste moler.

Udforsk andre
Villaer til Salg