Horneby Fælledvej 8, 3100 Hornbæk
Horneby Fælledvej 8




Specifikationer
Fritidshus
- Boligareal:215 m2
- Grundareal:2.351 m2
- Kælder:30 m2
- Værelser:5
- Garage:39 m2
- Byggeår:1984
Horneby Fælledvej 8
Her er huset til den krævende expat – eller en familie, som ønsker en bolig som problemfrit kan bruges hele året og så alligevel har alle de fordele et sommerhus i Hornbæk kan give. Her er 215 m2 med 5 perfekte soveværelser, fantastisk udsigt over det smukkeste naturområde, en 2.351 m2 ugenert grund – alt kun 5 minutters badekåbegang til et hop i vandet – hver morgen! Der er ikke sparet på noget i dette hus med varmevekslere, el paneler og hele 2 brændeovne. Udenfor er der en elektrisk markise af en markant størrelse, elektrisk carport samt elegant stor gårdsplads + ekstra parkering foran huset. Dette hus skal ses indefra for rigtigt at kunne bedømme dets mange kvaliteter. Husets naturlige samlingspunkt er det store køkken og opholdsrum, som også rummer spisestue og stue. Her er lyst og imødekommende, så man kan slå sig løs i køkkenet, nyde et glas vin i baren og læne sig tilbage foran brændeovnen. Om sommeren fortsætter rummet ud på den store træterrasse, hvor der er en fantastisk udsigt over haven og til Ruslands Bakker. På første sal er der yderligere en stor stue med udgang til en overdækket altan. Huset er godt isoleret og kan bruges hele året.
Haven er frodig og strækker sig ned ad en bakkeskråning, hvilket giver en storslået udsigt fra terrassen, hvor man kan se helt til Rudolph Tegners Museum. Flagstangen understreger idyllen, og er her er højbede med krydderurter og roser. Haven er flankeret af træer og store buske, så her er helt lukket af, og man får fornemmelsen af en vidtstrakt park. For enden af haven har man en låge, der fører ud til sommerhusområdets stier og videre ud i Ruslands Bakker. Både huset og haven ligger helt ugenert, og da det ligger længere nede end vejen, er man helt fri for støj fra omgivelserne.
Huset ligger i et naturskønt område, og med kun tre-fire minutter til vandet er man som et af de få huse i området i badekåbeafstand til stranden. Det er Nordkystens indbydende sandstrande, man her har glæde af, og der er heller ikke langt til lystbådehavnene i Hornbæk og Gilleleje med hyggelig havnestemning og gode spisesteder. Derudover er der nem adgang til gåture i det storslåede og bakkede terræn. Gode indkøbsmuligheder finder man i Hornbæk og Gilleleje, hvor der udover dagligvarebutikker også er specialbutikker, caféer og restauranter. Her er nemt at komme til, også med offentlig transport, idet Kildekrog Station, som ligger på Hornbækbanen, ligger under fem minutter væk.























