Hornebakken 5, 3100 Hornbæk
En gave til Hornbæk

Specifikationer
Fritidshus
- Boligareal:154 m2
- Grundareal:2.490 m2
- Værelser:6
- Garage:12 m2
- Carport:34 m2
- Byggeår:2016
En gave til Hornbæk
Der er det nye Hornbæk med asfalt på vejene, og der er det gamle Hornbæk med hyggelige grusveje på kryds og tværs. Der er de ældre, sorte træhussommerhuse med sprossevinduer, og der er de nye, der følger traditionen med samme etikette. Så er der de få helt spektakulære, de store og nye, som med tradition og etikette er bygget med autoritet og stoisk myndighed på de store grunde.
Sådan et sommerhus ligger der på Hornebakken 5. Det vil sine omgivelser og sig selv noget. Stort er det. Med inspiration hentet fra arkitekturen i en Amerikansk lade er det et sommerhus med habitus og karakter. Og det er ingen tilfældighed, for det er bygget med vilje, med énøjet fokus på kvalitet i planløsning, i arkitektur og materialer og uden at ryste på hånden, når det kommer til økonomi. Der er kun ganske få sommerhuse i Hornbæk på det niveau. Her er 154 m2, 5 meter til loftet og 4 soveværelser, altså nok til alle. Så stort et sommerhus har brug for plads til at blive beundret, og det bliver det på den 2.490 m2 store grund. En sjælden gave til Hornbæk. Den sydvestvendte terrasse har en dominerende udendørsrolle. Med hyggelige, selvstændige miljøer følger den hele facaden fra vest og ender som en overdækket udestue. Tak for det. Vejret i Danmark har jo ikke altid høj sol og blå himmel. Men de bedste strande på Sjælland, de er her altid. Det samme er kulturen i havnen, restauranterne og caféerne i byen og naturen. Hornbæk er én af de ældste sommerhusbyer i Danmark. Solen går ned i Hornbæk, og fordi den kun ligger små 50 kilometer fra København, er byen en sommerhusby hele året.





























