Høyrups Alle 10, 1., 2900 Hellerup
170 etagemeter - Her krammer de morgenmørket og det iskolde vintervand...


Specifikationer
Lejlighed
- Boligareal:119 m2
- Grundareal:681 m2
- Værelser:4
- Garage:34 m2
- Byggeår:1913
- Energimærke:C
170 etagemeter - Her krammer de morgenmørket og det iskolde vintervand...
Sundvejene i Hellerup er den ikoniske fællesbetegnelse for de små sideveje fra Strandvejen ned mod vandet. Mange af sundvejene har en lille strand for enden af vejen, hvor vinterbadere på uforståeligste vis krammer morgenmørket og hygger sig i det iskolde vintervand. Brrr. Om sommeren mødes kvarterets beboere i badekåber og klipklapper og hygger sig med både en morgen- og aftendukkert, og se, det er da til at forstå. Sundvejene er Hellerups mest attraktive veje med ejendomme, der ikke bygges mere. Store og smukke er de. Nogle så store, at de nemt kan opdeles i en 1. og 2. sals villalejlighed.
Som den smukke, røde murstensmansardvilla fra 1913 på Højrups Allé 10. Villalejligheden på 1.sal er på ca. 170 etagemeter, som er fordelt over 1.sal og 2. sal. Den er plug and play, som man siger om en bolig, der lige er til at flytte ind i. Med egen indgang og eksklusiv brugsret til forhaven. Der er fælles parkering på den 681 m2 store grund. En lækker villalejlighed i et stille og roligt kvarter med masser af sand på stranden lige nede for enden af vejen.
Ikke mange byer et vindpust fra København fører til kulturelle herlighedsværdier som egen badeanstalt, sandstrand, lystbådehavn, skov, slot, park og strandvej med caféer, restauranter og lækre butikker. Men Hellerup gør. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at nogle af de mest eftertragtede ejendomme ligger på de små sundveje i Hellerup. Fra Høyrups Allé er der gå- og cykelafstand til det hele.
















